Viser opslag med etiketten Hysteri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hysteri. Vis alle opslag

onsdag den 25. marts 2009

Om at kokse

Det skulle være så godt - og så er det faktisk skidt - måske?
Ih - jeg er helt rundt på gulvet i disse dage. Sendte for efterhånden tre uger siden 5 jobansøgninger ud. Blev så kaldt til samtale for 1½ uge siden - fedt nok.

Jobbet var spændene - men krævende og udfordrende. Jeg besluttede det nok var for meget til mig. Da de ringede og bød mig til 2. samtale og test sagde jeg derfor pænt nej tak.
De ringede så igen - og igen.
Vi endte med en aftale om at jeg i al fald ville have en form for deltid. At de forsatte med de andre 2. samtaler uden mig - men at jeg tog testen.
I går ringede sekretæren og sagde chefen ville ringe og snakke med mig om jobbet i dag. Og jeg er stadig bange for at det er for meget.

I fredags lå der to breve til mig i postkassen. Indkaldelse til yderligere to samtaler - en i går og en i mandags. Efter en del kalender jongelering lykkedes det for mig at få det til at gå op.
Samtalen i mandags var et total kiks. Ingen kemi og den var færdig efter godt 20 minutter - ikke overraskende fik jeg et afslag i går.

Samtalen i går var fantastisk - og jeg ønsker mig virkelig brændende det job. De har bedt om referencer - men også sagt de har gjort tilsvarende med en af de andre kandidater. Jeg får svar i dag. Jeg har valgt at være ærlig om min diagnose - og jeg er rædselslagen for om den kan være det afgørende udslag. Eller om jeg i det hele taget bare ikke er helt god nok.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Brække mig eller tude. Men må denne dag dog snart få ende - for jeg er ved at kokse!
Og ja - jeg ved godt at verden ikke går under. Jeg er faktisk ved at brygge på en uopfordret ansøgning om en 30 timers stilling. Men alllllllllliiiiiiiigevel....

tirsdag den 24. februar 2009

Om karma

Bite my arse!
I dag er 2 timer arbejde i Excel forsvundet ud i den blå luft.
En indkaldelse til samtale er udeblevet.
Og så har en eller anden spassernar kørt sin bil op i enden på min nye bil!

Ikke bare har han kørt op i mig - men oven i købet i den nye!
Jeg har haft den i 6 dage for fuck sake!!!
Kunne han i det mindste ikke have kørt op i firmabilen, som vi skal afleverer om 3 dage?

Jeg må endnu engang sande at retfærdighed ikke findes!
Og ja, ja - jeg ved godt det bare er materielle ting og det vigtigste er at der ikke er sket noget med nogen - men derfor er jeg sgu stadig sur. BASTA!

mandag den 23. februar 2009

Om fastelavn forklædt som super-mom

Hvis der er noget jeg på absolut over-hele-hovedet ingen måde føler mig som i disse dage er det supermom!
Tvært i mod er jeg træt og småtvær over jobbet, det snaskede vintervejr og verden i al almindelighed. Det var der bare ikke plads til i denne weekend.

Så i stedet har jeg kokkereret, besøgt min mor (hvor vi fiksede diverse skavanker i hendes hjem), haft venner på besøg, bagt fastelavnsboller til skolen og været til niecens fødseldag...
Der ud over var der Disney og X-faktor hygge med drengene, som jo selvfølgelig også hjalp med bagværket, al vasketøjet og oprydningen. Og til niecens fødselsdag havde jeg, efter stærkt pres fra drengene, udklædt mig som bat-prinsesse :-P

Og hele tiden har jeg haft lyst til at kravle under min dyne og surmule. Jeg er glad for at jeg ikke gjorde det. For det HAR da været hyggeligt med drengene.
Men overskudet til en ny arbejdsuge er altså stort set ikke eksisterende.
Og så har jeg ondt i maven, fordi jeg også lige kom til at søge et job...

onsdag den 17. december 2008

Om juletravlhed

Lige om lidt er det juleaften - og selv om jeg (også i år) synes, at jeg har været i gang i god tid - så mangler jeg alt for meget inden jul.

Fra listen kan nu stryges:
- Julebreve - er skrevet. Skal kopieres og puttes i konvolut med hilsen + adresseres og frankeres.
- Julehilsner (til pædagoger)
- Klargører til julehygge i samarbejde med forældreråd (finde oppustelige terninger, gaver til pakkeleg, smutte mandler)
- Indpakning af sidste gave til mandens fødsledag

I tillæg hertil har jeg bagt brunkager sammen med yngstemanden i dag.
Som tilføjelse til den (forbande) liste er kommet pakningen af 25 godteposer til K2's sidste skoledag...

fredag den 14. november 2008

Om lånebiler og bank komplikationer!

De sidste dage har været jævnt hen fucked up!
For det første viste det sig at det Master Card, som jeg troede jeg ahvde bestilt, ikke var bestilt alligevel. Papirene var forsvundet i posten. Og Los Faboulos London Chick Trip nærmer sig jo hastigt!
For det andet måtte min bil til mekanikeren.

Det først problem kunne løses ved en tur i banken for at underskrive papirene - så kunne jeg nok lige nå at få papirene. Banken ligge så 45 minutter væk - i bil...

Det andet skulle mekanikeren fixe - men da en levering missede stod han uden reservedele.
Dog fixede han en låne bil og jeg drog afsted mod banken med to utålmodige drenge på bagsædet. Farmor skulle nemlig fejres efter bankbesøget.

15 minutter efter afgangen - og i fuld fart på motorvejen begynder olielampen at blinke og bippe. Kort efter blinker lampen for kølervæske også. Og jeg har 35 minutter at gøre godt med før banken lukker.
Jeg satser og når frem.

Efterfølgende bliver der fyldt benzin på bilen, olien tjekket (der var for meget på) og kølertanken fyldt.

To dage senere da jeg skal have en veninde med i bilen kan passagerdøren ikke lukkes - og vi ender med at måtte have et fast greb om døren de sidste 300 meter hjem.

Lige nu kører lånebilen og døren er lukket.
Men jeg får nevøsetrækninger hver gang jeg skal låse eller låse op pga centrallåsen og den forbandede dør!
Og olielampen blinker og bippe stadig lystigt med jævne mellemrum...

Men frem kommer jeg da - og MasterCard'et er lige ankommet :-D

onsdag den 1. oktober 2008

Om forbud

Ligesom der er rygeforbud, så jeg gerne en kraftig begrænsning på hvor meget Tabac eller anden aftershave, man kan tillade sig at pøse på.

Jeg får hovedpine af den stank!

torsdag den 11. september 2008

Om at være tøsefornærmet

Det klæderde færreste at blive tøsefornærmede - og sjovt nok slet et herrelandshold - så op på hesten og ud til pressen igen. Uden dem fik I næppe den hyrer for at løbe rundt på en græsmark!

torsdag den 4. september 2008

Om mandejobs og kvindejobs

Her i huset skelner vi ikke mellem den slags...
Derfor var det som vanligt mig, der fiksede opvaskemaskine (der bippede) og vaskemaskine (der ikke ville tage vand ind) i går.
Ligeledes var det mig - der på mandens forespørgsel - diagnosticerede opvaskemaskinens røde blink til manglende salt her i morges.
Og mig der ringer efter reparatør når de øvrige hvidevare svigter.

Det var også mig der fyldte tanken og sprinklervæsken på mandens bil i går. Sidstnævnte efter konsultation med instruktionsbogen fra producenten - da manden ikke anede hvor man åbnede kølerhjelmen - eller hvor instruktionsbogen til bilen var...

I dag var det så egen bils tur til samme behandling...
Efter jeg havde ryddet op til rengøringsdamen, lagt penge frem, pakket tasker til idræt og svømning og sat endnu en vask over.

Mandens bidrag til ligestillingen består i at han 5 dage om ugen smører madpakker, knokler flest timer, er en kærlig far & ægtemand - og under protest står for diverse reparationer i hjemmet.
Hvis han ynkes tilstrækkeligt, over de hårde kår han har, gør han det endda inden for et ½ års tid.

Og nu synes min chef det er et forfærdeligt brud på ligestillingsprincipperne, at jeg gerne vil arbejde deltid - for at have mere tid til familien og mig selv.
Helt ærlig - lige nu orker jeg ikke mere ligestilling!

Kan jeg ikke bare få lov til selv at prioriterer, at vi har ligestilling i hjemmet - og da manden arbejder mest udenfor hjemmet er det derfor fair nok at jeg arbejder mest i hjemmet.
Oven i købet så fair så jeg næsten aldrig brokker mig over det... (indsæt selv et fløjt)

onsdag den 3. september 2008

Om elendigt lorte elektronik

Arghhhhhhhhhhhhhhhhh!
Jeg hader det pis!
Lige nu er det vores opvaskemaskine, der med få minutters mellemrum gør opmærksom på sin eksistens via høje bip. Manden hører naturligvis igenting...

Første gang var det fordi noget sad og blokerede for den der snurrende ting der fordeler vandet.
Anden gang er jeg ikke helt sikker på hvad der var galt - men efter nogle om rokeringer fik jeg den startet. Nu gider jeg ikke hører flere bip!

Der ud over er der bøvl med:
  • Emhætten - der også fungere som lampe - lampen lever dog sit eget liv og tænder og slukker efter forgodt befinden...
  • Køleskabet - isoleringsbåndet på lågen er sat forkert på - og vi venter nu på 3. uge på en ny låge - imens fosser det ud med kondensvand...
  • Vaskemaskinen der jævnligt påstår der er lukket for vandet - selv om den godt kan tage vand ind...
  • Tørretumbleren fungere pt. nogenlunde - men den har også fået sat nyt bånd om tromlen...
Åh ja - hvor er det dog pragtfuldt med alle disse hjælpemidler...

Om for små sko og for stramme bukser.

Hel generelt må jeg bare sige, at jeg er et helved at være i nærheden af, når jeg har iført mig en af ovenstående beklædningsdele...

Hvem har også fået mine bukser til at krympe!

Om blodprøver, akupunktur og de FORBISTREDE nåle!

Helt ærligt: Hvad er det for en latterlig fobi jeg har med nåle?
De gør mig svimmel og kvalm før de overhovedet rammer min hud!

I går fik jeg så akupunktur igen. Og man skulle tro det gik bedre når jeg nu havde prøvet det.
Når jeg nu vidste det ikke gjorde ondt.
Når jeg nu havde en formodning om at det virkede.

Men nej - allerede da jeg vågnede gav tanken om det forestående mig koldsved - og det blev ikke bedre som tiden nærmede sig!
Men overstået blev det - og jeg måtte så efterfølgende ned at ligge - af to omgange fordi jeg blev skidt...

I dag var det så en blodprøve jeg skulle afleverer.
På forhånd var humøret IKKE i top - og det hjalp ikke da jeg så det var den vanlige laborant.
Hun KAN nemlig ikke finde ud af at stikke mig. Som den eneste formår hun faktisk at få det til at gøre ondt hver gang - oven i svimmelheden, kvalmen og koldsveden.

Sjovt nok blev det ikke spor bedre af, at hun begyndte at ævle om, at hun sikkert ville egne sig fint som akupunktør - hun var jo så vant til at stikke - og de tjente sikkert kassen.
Nu havde jeg jo ikke trang til at forværre situationen mens hun sad og stak i mig - så jeg lod være med at råbe ad hende:

F***, DIN LATTERLIGE KÆLLING - HVIS DU IKKE KAN FINDE UD AF AT TAGE EN BLODPRØVE UDEN DET GØR ONDT SÅ SKAL DU FOR HEDE HULE H%&£ SLET IKKE BEGYNDE AT GIVE AKUPUNKTUR!

Nå...

tirsdag den 2. september 2008

Om sindsyge bilister - eller noget...

Som om min morgen ikke var stresset nok - med tre børn der skulle afleveres og mig selv i fuld fart for at nå en akupunktur(!) aftale - ja så havnede jeg mindsandten også en en temmlig ubehagelig episode på vej til arbejde.

Et stykke af min daglige rute til arbejde er vejen to sporet - og i dag kørte jeg så i ydersporet for at overhalen en langsomt kørende lastbil på vej opad bakke - fint nok!

Et stykke foran mig svinger en bil så ud fra en sidevej - og ud i yder sporet - hvilket i og for sig også kunne have været fint nok...
Hvis det ikke lige var fordi at bilen forsatte fremad med en fart af 40 km i timen - hvor 80 er tilladt.
Min umiddelbare tanke var jo at den ville øge farten når den var svinget ud på vejen - men nej - den forsatte med de 40 km/t - og jeg måtte bremse op.
Samtidig valgte jeg så med et dyt at indikerer at jeg fandt det knap så fikst at ligge i yder sproret med en fart af 40 km/t.

Eftersom bilen forsat ikke ændrede fart valgte jeg at blinke for at skifte til indersporet - jeg brød mig ikke om at ligge i ydersporet med den fart!
Den foran kørende vælger så at reagere med at foretage et brat sving ind foran mig i indersporet...

I det det lykkedes mig at overhale med 60 km/t - denne gang i ydresporet ser jeg at der sidder 4 unge af anden etnisk herkomst og truer med knytnæve og andre grimme håndtegn i bilen.
Heldigvis så jeg ikke mere til dem efterfølgende.

torsdag den 28. august 2008

Om nåle fobi og akupunktur

Så så man mig lige traske over til fysioterapeuten her til morges.
Glad og fro - for nu skulle jeg over og have en god gang massage - mums!

Smilet stivnede dog øjeblikkeligt, da den søde fys valgte at anbefale akupunktur fremfor massage mod mine dårlig domme.

For er der noget jeg ikke kan klare så er det nåle!

Faktisk er det så slemt, at jeg er ved at gå i gulvet over det.
Alligevel gik jeg med til foreslaget - hvad gør man ikke for at slippe for mere eller mindre permanente nakke smerter og hovedpine.

Selve behandlingen gik tåleligt - jeg blev kun halvdårlig.
Men vel ankommet på kontoret - tværs over vejen fra fyssen - gik jeg helt koldt.
Ti minutter med hovedet mellem benene, fulgt op af et hvil og et stort glas vand måtte der til før jeg igen var fit for fight.

Lige nu er jeg rimelig cool - når ellers det lykkes mig at ignorere faktum at kunststykket skal gentages på mandag...

søndag den 17. august 2008

Om hævn - et øje for et øje...

... og en tå for en tå!

Ja - sådan stiger hævnlysten af og til op i mig!

Så da en hveps før stak mig i lilletåen skulle den også få at mærke skulle den!
Jeg tog omhyggelig sigte efter dens venstre lilletå - og så swom!

Desværre er jeg ikke så god til at ramme - så nu går jeg og venter på en stor hævngerrig hvepse-gud kommer og smasker mig til ukendelighed...