Viser opslag med etiketten Grubleren. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grubleren. Vis alle opslag

tirsdag den 3. februar 2009

Om Skattekommissionens forslag

Citat:
Bundskat og beskæftigelsesfradrag
- Bundskatten sænkes med 1½ pct.-enheder (bundskat og sundhedsbidrag slås sammen)
- Beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 pct., dog maksimalt 22.300 kr.
- Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere

Lavere mellem- og topskat
- Mellemskatten på 6 pct. afskaffes
- Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr. til 388.000 kr.
- Topskatten sænkes med 1½ pct.-enheder fra 15 til 13,5 pct.
- Skatteloftet sænkes til 50 pct. (54,7 inkl. Arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat)

Kompensation for grønne afgifter
- Personfradraget sættes op med 1.000 kr. for personer, der er fyldt 18 år
- Ny "grøn check" på 700 kr. til personer, der er fyldt 18 år

Generelle finansieringselementer
- Højere grønne afgifter.
- Skatteværdien af rentefradraget reduceres med 8 pct.-enheder. Det skal ske gradvist med 2 pct.-enheder årligt fra 2012 til 2015.
- Værdien af ligningsmæssige fradrag reduceres fra 33% til 25%
- Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger, sundhedsforsikring og lignende.
Synes det ser ganske fornuftig ud, men når de fjerner mellemskatten, så må det betyde at man skal betale topskatten på 13,5% ud fra et 6% lavere udgangspunkt?
Hvilket også er grunden til at de kan sætte skatteloftet til 50% (54,7) ?
På en måde har de jo fjernet topskatten på den her måde, uden reelt at sige de har fjernet den.
For det er jo omkring 10% mindre man max. kan komme til at betale af den sidst tjente krone i forhold til i dag.


Business.dk skriver:
Til gengæld sænkes skat af aktieindkomst til 25 eller 40 procent, og der gives et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv kapitalindkomst i topskattegrundlaget.
Hvor jeg undrer mig over bundfradraget ved kapitalindkomst i topskatten.
Hvad har det lige med hinanden af gøre? og hvad betyder det reelt?

Hvad vil skattekommisionens forslag betyde?

De har været så venlige at lave en beregner på deres hjemmeside, hvor man udfra sin egen situation kan få en idee om hvilke konsekvenser den nye reform vil have på ens privatøkonomi.

Prøv den her
http://www.skattekommissionen.dk/eksempler.html

Nu er eksemplerne jo meget grove og hviler på nogle forudsætninger der ikke helt passer, men vi vil få temmelig meget ekstra, primært fordi vores gæld ikke er voldsom høj (ingen fradag at udhule) og vi vil spare en del på topskatten ændres. Og den med aktiebeskatningen der nedsættes er jo bare en ekstra bonus :-)

Ej, jeg må sige at jeg ikke er så imponeret over den måde de har sammensat deres forslag på. Men har man en god indtægt og bor til leje, så ser det da ud til at man skal glæde sig. Mens dem der lige har stiftet stor gæld (købt hus & bil) bliver taget hårdt bagi af Carsten Koch og Co.

fredag den 16. januar 2009

Om den lille forskel...

Jeg sidder og bliver sådan lidt småirriteret hver gang jeg hører Beyoncé med 'If I Were A Boy'.
En del af det er klart nok at jeg i bund og slet ikke bryder mig særlig meget om Beyoncé...

En anden del er at jeg er dødtræt af at hører på piger og kvinder der whiner om hvor meget bedre de ville være hvis de skulle acte som manden - eller bare konstaterer at alle mænd er nogle svin. Bull!

Klart man ville kunne agerer mere hensigtsmæssigt hvis man vidste både hvordan mænd og kvinder tænker - men mon ikke også den er gældende den anden vej rundt. At de ville være mere forstående kvinder, hvis de vidste hvordan det var at være mand?

Og er det så ikke lige groft nok at slærer alle af et køn over en kam. Personligt kan jeg da sige at manden min på nogle punkter er den 'feminine' i forholdet og på andre det 'maskuline' - og helt ærligt: Sådan foretrækker jeg det fremfor en eller anden stereotyp!

Til gengæld kan jeg sagtens grine af de reklamer jeg ser der tager pis på netop den stereotype forskel på mænd og kvinder.
Som dem Der er lavet for den israelske øl Goldstar eller reklamerne for Dansk Tipstjeneste:

Måske specielt fordi i tilfældet med Dansk Tipstjeneste er billedet lige modsat hjemme ved os - det eneste sport han ser er håndbold, mens jeg gerne tager på stadion og ser GF tabe endnu en kamp sammen med drengene :-P

Og hvor vil jeg så hen med al den her vrøvlen - jeg ved det egentlig ikke - men thank God for the little difference ;-)

torsdag den 15. januar 2009

Om at være kvinde...

Nogen gange ville det altså bare være nemmere at være mand :-P

mandag den 22. december 2008

Om tvillingebrødre

Midt under gårsdagens traktement af æbleskiver, glögg og juleknas kom temperamenterne pludselig voldsomt i kog.

Sagen er den, at vi har tre drenge - tvillinger og deres lillebror. Spørgsmålet er så om man om yngstemanden kan sige, at han har tvillingebrødre - eller om man skal sig han har brødre, som er tvillinger?

Meget gerne med begrundelse - for jeg forstår det simpelthen ikke - og alle de andre var enige *fløjt* ...

tirsdag den 2. december 2008

Om at snyde sig selv

Eller noget...

Jeg tror egentlig jeg hele mit liv har følt at jeg har snydt mig igennem.
Hvis noget går godt tænker jeg altid – det er også fordi.

En god eksamens karakter kan altid forklares ved et heldigt emne, at jeg kunne slå op i en bog og skrive af eller jeg lige faldt over nogle gode kilder på nettet.
Og når jeg ikke havde læst mere end jeg havde kunne det i hvert fald ikke være fordi jeg var god til faget.

Dårlige eksamens karakter var naturligvis fordi jeg ikke havde gjort mig umage, ikke havde læst. Og når jeg så alligevel bestod var dewt naturligvis pga en venlig censor, et heldigt emne eller at jeg måtte slå op i lærerbøgerne.
Sjovt nok måtte de andre elever eller studerende alt det samme – men de var da skide seje når det gik dem godt. Og det var jo flot bare at bestå når det gik dem skidt. Og gik det dem rigtig skidt – ja så måtte de have været super uheldige!

Sådan har jeg følt siden jeg fik min første karakter.
Og det er jo yderligere blevet bekræftet af at min far altid har ment jeg ’havde potentiale til mere’.

Den følelse har i det hele taget fulgt mig i alle livets aspekter.

At jeg snød mig til gode venner – for hvis de virkelig vidst hvor rådden jeg var ville de være smuttet for længe siden.

At jeg snød mig til min løn – for hvis min arbejdsgiver vidste hvor lidt jeg lavede (og at jeg snød mig til det jeg lavede – jeg kigger jo efter i manualer og andet vi har liggende) – ja så ville jeg hurtigt være ude.

Men hvis det virkelig var sådan hvorfor får jeg så ros for mit arbejde? Er arbejdsgivere så dumme?
Det tror jeg egentlig ikke.

Men får starks det puffet væk. Der har jo aldrig siddet én i en tilsvarende position før. De ved ikke hvad de skal forvente. Jeg score points på en billig baggrund! Som med eksamenerne!

fredag den 24. oktober 2008

Om solopgang og solnedgang

Hvordan er det nu lige, at man forklare en 4-årig, at årsagen til at solen forsvinder ned bag træerne ikke er at solen går ned - men at vi kører ned ad en bakke?

For mine forsøg blev ærlig talt mødt med stor skepsis!

onsdag den 22. oktober 2008

Om det at blive voksen

Det havde været meget lettere at blive voksen, hvis vores forældre ikke havde begået så mange fejl, som de nu vil skåne os for!
Charles M. Schulz , Søren Brun

tirsdag den 21. oktober 2008

Om at køre i ring

Lige nu synes jeg dagligdagen køre lidt i ring for mig.
Mon ikke jeg finder den rette afkørsel før eller siden...

lørdag den 18. oktober 2008

Om lykken

Lykken er at gide dem der gider dig!

torsdag den 16. oktober 2008

Om kaffeautomater

Hvad er fordelen ved en auotomat fremfor den gammle kaffemaskine - når indholdet er noget kønsløst ligegyldigt pjask?

onsdag den 15. oktober 2008

Om Rss-feeds

Eller hvad de nu hedder...
Hvordan hulen får jeg den til at vise flere end de seneste fem kommentare?

Der grubles!

tirsdag den 14. oktober 2008

Om at kede sig!

Fire råd mod kedsomhed:
Accepter at livet rummer en vis del kedsomhed. Kedsomhedsstatistikker viser, at mænd keder sig mere end kvinder, men ved at se kedsomheden i øjnene bliver det lettere at leve med dem.

Lyt til kedsomheden. I nogle tilfælde kan man lære noget af de udfordringer, som kedsomhedens stemme hvisker i øret af en.

Rutiner og ritualer er et godt værn mod kedsomhed. I militæret er den meget strukturerede dag et hjælp til at holde kedsomheden på afstand.

Vær tålmodig. Statistikker over kedsomhed viser, at vi keder os mindre i takt med vi bliver ældre.

Kilder: Lars Fr. H. Svendsen og Paul Otto Brunstad
Baah - hvad hjælper det mig nu. Som ikke mand, som halvdøv, placeret et sted uden struktur og med minus tålmodighed...

onsdag den 1. oktober 2008

Om direct marketing

Jeg undres til tider voldsomt over hvad der kommer ud af en tilsyneladende direkte markedsføringskommunikation til mig.

Som ham fra Bonniers der ringede i går og spurgte specifikt efter mig. Hans første spørgsmål var så, om jeg var over eller under 45...

Eller den mail der lå i min indbakke den anden dag for et eller anden community:
Der vil snart komme en ny funktion (Apps) hvor man f.eks kan styre sin egen McD butik.
Prøv lige at skyde med spredhagel!

Om nostalgi

Sometimes I long for the simple living back at the island...



Most times I praise the Lord for where I am!

tirsdag den 30. september 2008

Om vægelsind

Oh - what to choose...

fredag den 26. september 2008

Om afledningsmanøvre

Så sidder jeg i toget - og prøver at lade som om alt er peachy fine.
Det er det ikke - på ingen måde - men jeg orker altså bare ikke at stå for et mindre sammenbrud her i toget.
Jeg prøver at aflede tankerne, for tårene skal nok få frit løb senere.

Og så sidder jeg jo her og bliver lidt småirriteret på Gud og hvermand.
Selv på Lasse Rimmer.

Jeg har gået og funderet over det han skrev i sin blog.
Og på en gang synes jeg jo det er befriende at læse han bare lukker ud - og samtidig så synes jeg sgu han kommer til at virke lidt tøsefornærmet.
Og det er ikke første gang jeg har tænkt sådan.

Han har da helt sikkert ret i at en afstemning foretaget af Ekstrabladet umulig kan være helt uden slagside. Men når det så er sagt så er De Sorte Spejdere altså bare gode!
Og jeg kender ikke ret mange der er uenige på det punkt.

Og i stedet for at lade sig gå på af de ulige vilkår - hvorfor så ikke trække på skuldrene og tænke - så tæller den pris vist heller ikke for mere.
Jeg tror altså ikke danskerne generelt er så dumme at de tager en afstemning fra Ekstrabladet særlig højtideligt.

Og ja, jeg stemte på De Sorte Spejdere sidste år - selv om jeg er kvinde* og selv om mit kendskab til afstemningen udelukkende er fra bekendte på nettet.
Og ja - jeg synes faktisk de gør det bedre end Carsten Eskelund - som nok er sød og sjov, men mangler lidt modspil.
Og mindsandten - Morgenhyrderne fik min stemme i år. Ikke fordi de er oppe på sidden af visse af de andre endnu - men fordi de er nået forbavsende langt på den korte tid de har været på. Det tæller også for noget i min bog.

*Jeg vil til enhver tid hævde jeg er kvinde, selvom jeg høre De Sorte Spejdere, ser fodbold, drikke Guinness mm og har deltaget i sportsgrene som kuglestødning og wrestling...

tirsdag den 23. september 2008

Om at gide

Digterens gravskrift over sig selv
Han aad og drak, var aldrig glad
Hans Støvlehæle gik han skæve.
Han ingen Ting bestille gad.
Til sidst han gad ej heller leve.
Johan Herman Vessel

Der flyver en del tanker rundt i mit hoved i disse dage. En venindes død, kombineret med det faktum at det om få dage er to årsdagen for mit totale kollaps, giver en del stof til omtanke.

Og så er der det faktum at min hverdag faktisk er næsten præcis lige så stresset, som den gang for to år siden. Det gør lidt ondt at tænke på.
- Der er begravelsen på fredag.
- Min meget psykisk ustabile mor vi skal have flyttet i beskyttet bolig i disse dage.
- Mandens maraton træning.
- Og hans rejseaktiviteter
- Og det faktum at han pt. har 1½ job at passe…

Der ud over er der jo alle de almindelig hverdags ting:
- Tre børn der skal hentes, bringes, fodres og leges med
- Vaske tøjet, huset og alt det praktiske
- Og så jobbet.

Faktisk bliver jeg temmelig svedt ved tanken!

Forskellen er dog, at om en måneds tid rammer vi så også to årsdagen for min diagnose. Og det har da gjort en forskel.
- Jeg får medicin for at stabiliserer. Om end den ikke er en garanti for et fuldt udbrud igen – eller ustabilitet i hverdagen.
- Jeg har lært mig en masse tips og tricks til at gøre hverdagen mere stabil. Og nej – jeg gider bestemt ikke altid måtte tage alle disse hensyn. Men ja – det hjælper faktisk.

Og når jeg sidder og ser helt overordnet på det – ja så synes jeg faktisk jeg er et forfærdeligt tudefjæs! For min diagnose er ikke dødelig. Mine børn er sunde & raske. Jeg har en mand der elsker mig og en fantastisk omgangskreds af venner og familie. Jeg ER privilligeret!

Og så er der det der med at gide. De dage det kniber må jeg tage skridt for skridt.
For jeg skylder mine børn at være der for dem.
Og jeg skylder min mand at være der for ham – eller skride. Og jeg vælger altså det første!
Og jeg skylder veninden at få alt det ud af livet hun ikke fik lov til!
Og så skylder jeg fandengalme også mig selv at få noget ud af det fantastiske liv der ligger foran mig!

Jeg arbejder på det. Med de små skridt.
Jeg smutter til London på miniferie med en veninde om et par måneder.
Jeg har besluttet at tage på Københavner hygge tur med ungerne når manden er i Las Vegas.
Jeg har meldt mig til et kursus på folkeuniversitet – bare fordi jeg kan.
Og jeg har skiftet den ene gang dødssyge spinning ud med linedance (ja, nok er det korny, men det er sjovt!)
Og jeg forkæler mig selv med de små ting i hverdagen.
Nå ja - så har jeg faktisk også bedt om at komme på 32 timer - og for mig står hverdagen i et fantastisk lyserødt skær, ved tanken om arbejde fra 8-14 i stedet for 7-15 som det er pt.

For jeg vil gide!

Om hverdagens små mirakler

Lykken er
... at have nået det man skulle
... når en uventet kant bringer mange smil/grin frem
... at dele pligterne og få hverdagen til at gå op i en højere enhed
... at kysse sit sovende afkom godnat
... at putte under sin lune dyne
... at mærke ens udkårne krybe ind under samme dyne for at putte
... at vågne veludhvilet
... med et ekstra lunt tæppe over fordi det har været en kold nat
... at have overskud til at dele glæderne
... at være i live

onsdag den 17. september 2008

Om halsbetændelser

Hvorfor får man bare ALDRIG den type, der kan kureres med penicillin?

tirsdag den 16. september 2008

Om at søge og finde

Honestly.
Når man nu har gennemrodet hele huset - og jeg mener HELE huset - ALLE 300 kvm - for at finde den skide USB-nøgle som manden skal bruge til en præsentation!
Og når man nu har fundet syv-millioner-og-sytten andre usb-nøgler - med alverdens ragelse på!
Og når manden er kørt ind på jobbet for at se om han skulle have smidt den der.

Er det så ikke lidt lortet - bare en lille bitte smule - at blive bedt om at genkigge et sted derhjemme
- hvorefter man genkigger et par andre steder
- hvor man finder endnu en usb-nøgle
- som man, efter ønske, sætte i pc'en
- for at få smidt en serie gay'ish pornobilleder af manden i fjæset!

Personligt gad jeg godt ikke at have set dem!
Hvad blev der af aftalen om at fortælle om den slags så man ikke uforvarent fik det smidt i hovedet?