Wuhuuuu

Nyt år \o/
Og jeg lader som om jeg er smæk fyldt med energi (jeps, jeg faker i den grad!).
Planen er at forsætte det projekt sund, som blev søsat i efteråret 09 - og sat helt og aldeles på standby i december...

Fy for den lede hvor er det bare møgforbandet hårdt at komme op på bodybiken igen - og at droppe konfekten og alle de andre gode sager!

Nb. Fik jeg pralet med, at de første 5 kilo røg før stand still perioden - og at jeg holdt vægten i december :D

Om dårlige ben og dårlige forbindelser

Så har jeg næsten fået normale ben igen - efter en drøj omgang DHL i onsdags. Seriøst - det var altså nærmest selvmord i den elendige form jeg er i. Og hvem var det lige, som ikke havde informeret mig om, at man også kunne være kommet på et walk-hold???

Men stemningen var fed - og jeg nåede næsten den tid jeg havde sat mig for...

Jeg har sørme også fået internet forbindelse hjemmefra igen - den blev etableret i onsdags - efter 1½ times bøvl for teknikeren.
Der var så bare det ved det, at min fastnet-telefon derefter ikke havde forbindelse.
Det kom de så og fiksede i går - 2 mand i 1½ time...
Lige nu virker det hele mindsandten!

Om DHL

Aldrig, aldrig, ALDRIG mere!
Ikke i så dårlig form!

Men jeg er i live - tror jeg...

Nå ja - forløbig er jeg på 5 ud af 6 dage med morgenmad.
Mellemmåltiderne har holdt 4 ud af 6 dage so far...

Og jeg er cranky - men det er kun fordi kaffemaskinen på mit nye job er i udu ;-)

Om livsstil

Jeg har besluttet mig for, at tro på jeg kan!
I den forbindelse hjælper det, at jeg for tiden lige frem hopper ud af sengen af bare glæde over nyt job :-D
Men alligevel har jeg valgt tilgangen baby-steps denne gang!

Er hvad er det så jeg tror på, at jeg kan?
Jeg tror på, at jeg kan smide de famøse 5-10 kilo og holde dem væk!

Planen er først at lærer at spise rigtig. Dvs. at morgenmåltidet rent faktisk skal bestå af mere end kaffe. Og at jeg spiser mellemmåltider.
Ambitionen er at overholde det 4 ud af 5 dage her i maj.

Næste step er at der fra juni skal minimum en gangs motion ind om ugen af 1 times varighed (eller 2 gange af ½ times varighed).

Videre hefra skal jeg gerne op på 2 gange motion og noget lidt sundere kost. Men jeg starter lige med at holde mig til tidsplanen for to måneder frem: B-A-B-Y S-T-E-P-S!

Om chokolade

"I øjeblikket vælter det ind med solide studier, der viser, at chokolade er særdeles sundt, ja, nærmest en grøntsag forklædt som slik."
Arne Astrup
Forbrug På Nettet - Morgenavisen Jyllands-Postens forbrugerportal på nettet.

Jeg tror jeg må et smut forbi på denne side og se hvad der kan friste - og friste, ja, det kan det!

Om kalorier

Kaloriereglerne :

1. Hvis du spiser et eller andet og ingen ser det, så har det ingen kalorier.

2. Hvis du drikker en light-limonade (cola etc.) og dertil spiser en plade chokolade, så bliver kalorierne altid ødelagt af din light-drik.

3. Hvis og når du spiser sammen med andre, er det kun de kalorier, du spiser mere end de andre der tæller.

4. Spise, som indtages i forbindelse med medicinske formål, f.eks. varm chokolade, rødvin, cognac, tæller ALDRIG!

5. Jo mere du omgås fyldige personer i din hverdag, desto slankere virker du selv.

6. Spise, som bliver indtaget i forbindelse med underholdning, (popcorn, jordnødder, limonade, chokolade eller candis (sukkerknald)) f.eks. når du ser video eller hører musik, indeholder ingen kalorier, da det ikke spises og opfattes som næring, men som en del af underholdningen.

7. Kagestykker og anden bagværk indeholder ingen kalorier, hvis man brækker små stykker af og spiser det styk for styk, fordi fedtet fordamper hvis kagen brækkes

8. Alt, hvad der kommer fra knive og af gryder og fra gafler som slikkes, under og i forbindelse med madlavningen, indeholder ingen kalorier, da det jo er en del af madlavningsprocessen.

9. Mad og spiser der har den samme farve har også det samme kalorie indhold (f.eks. tomater og jordbærmarmelade, svampe og hvid chokolade).

10. Spise, der er frosset, indeholder ingen kalorier, da kalorier er en varmeenhed.

Om små grå celler

Jeg har lige læst at noget af den medicin, jeg tager opbygger grå celler. Det er jo heldigt nok, når min sygdom i aktiv tilstand har nedbrudt dem...

Som stor fan af Hercule Poirot, og dermed Agatha Christie, er det jo en stor trøst at vide, at jeg nu opbygger i massevis af små grå celler ;-) Forhåbentlig nok til, at jeg en dag kan huske fra mine næse til min mund.

Om jeg så der ud over forstår at bruge dem vil tiden jo vise...

Om håb

Jeg synes den sidste tid har været lige lovlig sej i det.
Og jeg synes i særdeleshed denne weekend har været lidt småbarsk.

Men når man nu har kæmpet sig i gennem dagens arbejde.
Og når man nu har fået handlet til ugen der kommer.
Og man nu egentlig bare mangler aftensmaden og den slags før man kan tillade sig at smutte i seng.
Og man så sidder i bilen - med så høj musik at man ikke kan høre hvor falsk man synger- og ser den her:



Så virker det som om der måske alligevel er håb forude.

Når man så er kommet hjem fra fitnesscenteret efter beskedne 30 minutter i luntetrav på løbemaskinen indser man, at man måske var en anelse FOR optimistisk med ambitionerne...

Om at gide

Digterens gravskrift over sig selv

Han aad og drak, var aldrig glad

Hans Støvlehæle gik han skæve.

Han ingen Ting bestille gad.

Til sidst han gad ej heller leve.

Johan Herman Vessel

Der flyver en del tanker rundt i mit hoved i disse dage. En venindes død, kombineret med det faktum at det om få dage er to årsdagen for mit totale kollaps, giver en del stof til omtanke.

Og så er der det faktum at min hverdag faktisk er næsten præcis lige så stresset, som den gang for to år siden. Det gør lidt ondt at tænke på.
- Der er begravelsen på fredag.
- Min meget psykisk ustabile mor vi skal have flyttet i beskyttet bolig i disse dage.
- Mandens maraton træning.
- Og hans rejseaktiviteter
- Og det faktum at han pt. har 1½ job at passe…

Der ud over er der jo alle de almindelig hverdags ting:
- Tre børn der skal hentes, bringes, fodres og leges med
- Vaske tøjet, huset og alt det praktiske
- Og så jobbet.

Faktisk bliver jeg temmelig svedt ved tanken!

Forskellen er dog, at om en måneds tid rammer vi så også to årsdagen for min diagnose. Og det har da gjort en forskel.
- Jeg får medicin for at stabiliserer. Om end den ikke er en garanti for et fuldt udbrud igen – eller ustabilitet i hverdagen.
- Jeg har lært mig en masse tips og tricks til at gøre hverdagen mere stabil. Og nej – jeg gider bestemt ikke altid måtte tage alle disse hensyn. Men ja – det hjælper faktisk.

Og når jeg sidder og ser helt overordnet på det – ja så synes jeg faktisk jeg er et forfærdeligt tudefjæs! For min diagnose er ikke dødelig. Mine børn er sunde & raske. Jeg har en mand der elsker mig og en fantastisk omgangskreds af venner og familie. Jeg ER privilligeret!

Og så er der det der med at gide. De dage det kniber må jeg tage skridt for skridt.
For jeg skylder mine børn at være der for dem.
Og jeg skylder min mand at være der for ham – eller skride. Og jeg vælger altså det første!
Og jeg skylder veninden at få alt det ud af livet hun ikke fik lov til!
Og så skylder jeg fandengalme også mig selv at få noget ud af det fantastiske liv der ligger foran mig!

Jeg arbejder på det. Med de små skridt.
Jeg smutter til London på miniferie med en veninde om et par måneder.
Jeg har besluttet at tage på Københavner hygge tur med ungerne når manden er i Las Vegas.
Jeg har meldt mig til et kursus på folkeuniversitet – bare fordi jeg kan.
Og jeg har skiftet den ene gang dødssyge spinning ud med linedance (ja, nok er det korny, men det er sjovt!)
Og jeg forkæler mig selv med de små ting i hverdagen.
Nå ja - så har jeg faktisk også bedt om at komme på 32 timer - og for mig står hverdagen i et fantastisk lyserødt skær, ved tanken om arbejde fra 8-14 i stedet for 7-15 som det er pt.

For jeg vil gide!

Om at være kernesund

Nu bliver der direkte advaret i mod det!
Og her tænker jeg på hele Kernesund Familie halløjsa'et!
Som tjener godt ind på godtroende mennesker køb - og labber medie-omtalen i sig. Føj!

Og det er efter min mening på høje tid - for lødigheden af den slags selv udnævnte eksperter er nogenlunde på linie med programmet 'Sandhedens Time'!

Om nemesis

Jeg vidste bare, at jeg skulle have valgt at blogge om kommende sygdom i går.
Så var jeg sikkert blevet gjort rent til grin, ved at have rendt rask og rørig rundt i de næste mange uger.

Nu sidder jeg der i mod med min kop kamillete med citron & honning og kan ikke sove.
Diagnose: Sælhunde-gøen!

Om at være desperat!

Nu skal jeg altså virkelig i gang med dette hersens veje-mindre noget!
Og eftersom jeg åbenbart har meget svært ved at finde vej til motionscenteret før 7 og efter 20 - og at jeg på ingen måde gider cykle, ikke må løbe eller spille volley/håndbold/you name it og bor et sted hvor svømmehallerne ikke har åbne når jeg kan - ja så måtte der jo drastiske midler på bordet!
Eller rettere på gulvet!

Yes sir - nu er jeg ikke mere så meget Anden på Spanden som Bambi på glatis torsdag aften - jeg er nemlig begyndt på Linedance *trommehvirvel*.

Det er tilsyneladende den eneste motionsaktivitet jeg MÅ deltage i, som ligger på et tilgængeligt tidspunkt her i byen!

Forløbig har det resulteret i diverse latterkramper for omgivelserne når jeg nævner det - og et styks hævet knæ og ankel for undertegnede.

Jeg må nok blive nødt til at købe nye sko...

Om morgen-spinning

Indrømmet - jeg er døden nær.
Efter endnu engang at have påbegyndt morgen-spinning...

Min røv er så øm at jeg dårligt kan sidde på min stol.
Mine lægmuskler kramper så jeg dårligt kan stå.
Og mine lårbasser værker så jeg dårligt kan gå.

Ynkelig?
Mig?
Nej - vel?