Viser opslag med etiketten Nåle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nåle. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2008

Om blodprøver, akupunktur og de FORBISTREDE nåle!

Helt ærligt: Hvad er det for en latterlig fobi jeg har med nåle?
De gør mig svimmel og kvalm før de overhovedet rammer min hud!

I går fik jeg så akupunktur igen. Og man skulle tro det gik bedre når jeg nu havde prøvet det.
Når jeg nu vidste det ikke gjorde ondt.
Når jeg nu havde en formodning om at det virkede.

Men nej - allerede da jeg vågnede gav tanken om det forestående mig koldsved - og det blev ikke bedre som tiden nærmede sig!
Men overstået blev det - og jeg måtte så efterfølgende ned at ligge - af to omgange fordi jeg blev skidt...

I dag var det så en blodprøve jeg skulle afleverer.
På forhånd var humøret IKKE i top - og det hjalp ikke da jeg så det var den vanlige laborant.
Hun KAN nemlig ikke finde ud af at stikke mig. Som den eneste formår hun faktisk at få det til at gøre ondt hver gang - oven i svimmelheden, kvalmen og koldsveden.

Sjovt nok blev det ikke spor bedre af, at hun begyndte at ævle om, at hun sikkert ville egne sig fint som akupunktør - hun var jo så vant til at stikke - og de tjente sikkert kassen.
Nu havde jeg jo ikke trang til at forværre situationen mens hun sad og stak i mig - så jeg lod være med at råbe ad hende:

F***, DIN LATTERLIGE KÆLLING - HVIS DU IKKE KAN FINDE UD AF AT TAGE EN BLODPRØVE UDEN DET GØR ONDT SÅ SKAL DU FOR HEDE HULE H%&£ SLET IKKE BEGYNDE AT GIVE AKUPUNKTUR!

Nå...

torsdag den 28. august 2008

Om nåle fobi og akupunktur

Så så man mig lige traske over til fysioterapeuten her til morges.
Glad og fro - for nu skulle jeg over og have en god gang massage - mums!

Smilet stivnede dog øjeblikkeligt, da den søde fys valgte at anbefale akupunktur fremfor massage mod mine dårlig domme.

For er der noget jeg ikke kan klare så er det nåle!

Faktisk er det så slemt, at jeg er ved at gå i gulvet over det.
Alligevel gik jeg med til foreslaget - hvad gør man ikke for at slippe for mere eller mindre permanente nakke smerter og hovedpine.

Selve behandlingen gik tåleligt - jeg blev kun halvdårlig.
Men vel ankommet på kontoret - tværs over vejen fra fyssen - gik jeg helt koldt.
Ti minutter med hovedet mellem benene, fulgt op af et hvil og et stort glas vand måtte der til før jeg igen var fit for fight.

Lige nu er jeg rimelig cool - når ellers det lykkes mig at ignorere faktum at kunststykket skal gentages på mandag...