Om små grå celler

Jeg har lige læst at noget af den medicin, jeg tager opbygger grå celler. Det er jo heldigt nok, når min sygdom i aktiv tilstand har nedbrudt dem...

Som stor fan af Hercule Poirot, og dermed Agatha Christie, er det jo en stor trøst at vide, at jeg nu opbygger i massevis af små grå celler ;-) Forhåbentlig nok til, at jeg en dag kan huske fra mine næse til min mund.

Om jeg så der ud over forstår at bruge dem vil tiden jo vise...

Om nostalgi

Sometimes I long for the simple living back at the island...



Most times I praise the Lord for where I am!

Om årene der gik...

Lige nu er det 4 år siden jeg fik den første ve.
Lige nu er det 4 år siden jeg ringede til fødselsgangen.

Lige om et øjeblik er det 4 år siden venner kom forbi.
Lige om et øjeblik er det 4 år siden jeg kyssede de store godnat for at køre til fødegangen.

Lige om et par timer er det 4 år siden jeg fødte.
Lige om et par timer er det 4 år siden jeg så Andemanden første gang.

Lige nu sidder jeg og tuder fordi tiden går alt for stærkt.
Lige nu sidder jeg og tuder fordi han er blevet så dejlig stor.

Om glemsomhed og det at vide at der var noget, jeg ville starte med at skrive...

Så er spørgsmålet jo om jeg kan huske hvad det var jeg lå og syntes det var så god en ide at skrive ned i går aftes…

Jævnfører tidligere indlæg er det jo nok rimeligt tvivlsomt!
Men jeg kan selvfølgelig altid prøve…

Det går mig efterhånden voldsomt på at jeg husker så dårligt.

Altså selvfølgelig var jeg temmelig træt i går – faktisk så træt at jeg var ved at dejse om på trappen (men det snakker vi ikke mere om).

Alligevel synes jeg jo godt man kan forvente at huske rimeligt klart hvad man havde tænkt på. I sær når man kan huske at det var noget man ville skrive om. ARGH!

Men nope – der er nada!