Om krummekager...

Ih - nu har jeg jo været helt begravet i syltekrukkerne på det seneste!
Men lidt andet er der da også blevet tid til ... så som forældremøder, krabbeturer og at lege mor til 5 i et par dage...


Der er dog også blevet til til Krummekage med multecreme

Det er egentlig en norsk opskrift - men nu har jeg jo også siden jeg var helt lille jævnligt frekventeret de norske fjelle i sommermånederne. I år, hvor jeg ikke kom afsted, har jeg været så heldig at få forsyninger af multer leveret alligevel.

Krummekager

• 200 gram smør
• 175 gram sukker
• 4 æg
  
• 250 gram hvedemel
  

1. Rør sukker og smør let og porøst.

2. Tilsæt æggene et ad gangen og rør melet i.

3. Varm krumkagejernet og prøv dig frem med hvor meget jernet skal smøres. Læg en skefuld dej midt i jernet og klem det let sammen.

4. Steg kagene gylne. Rul kagene mens de er varme.

Hvis dejen blir for fast under bagningen, tilsæt da lidt koldt vand.

Multecremen laves af friske multebær, flødeskum og lidt sukker.

Om lidt er kaffen klar...

Eller skulle jeg mon skrive espresso, caffè latte eller macchiato?
Jeg har siden studietiden drukket spandevis af ganske almindelig kaffemaskine-kaffe uden den store nydelse - mens jeg i virkeligheden er mere til en friskbrygget stempelkandekaffe på nymalede bønner eller en god espresso eller macchiato.
Eftersom manden betemt ikke er til stempelkandekaffe bliver det dog ofte den kedelige kaffemaskine variant der er bliver produceret - for ikke at tale om automat-helvedet på jobbet.

Men nu er det slut!
I hvert fald på hjemmefronten - for i ferien blev der investeret i en espressomaskine. Efter mange og lange overvejelser blev det en simpel og billig model.
Vi var dog inde i mange og lange overvejlser om den fuldautomatiske model, der maler bønnerne og brygger gudedrikken bare ved tryk af en enkelt knap...
Det må evt. blive næste gang - hvis det viser sig vi virkelig er espresso-mennesker - og ikke bare falder tilbage i kaffemaskine-gængen igen (fordi den brygger så stor en kande...)
Nå så maskinen er blevet købt, så er den næste overvejlse hvilken kaffe man skal hælde i. Og her har vi fået stort set lige så mange meninger, som der har været mennesker der bød ind.
Efter prøvesmagning af mange varianter er vi endt ud med denne som favoritten:

Både smagen og den forrygende lækre gyldne skum er klart et hit :-)
Og når den så oven i købet er serveret i de i Milano indkøbte kopper - sååå...
På sigt er planen at teste diverse friske bønner i kaffemøllen - men for nu er vi glade og tilfredse med denne løsning. Og fryseren er stakket med pakker til billig italiensk pris...
Og ja - morgenespressoen gør bare dagens start så meget bedre end maskinbrygget!

Om at huske ikke at glemme ;-)

Hmmm - mest ment som huskeliste til mig selv. Jeg er jo så forfærdelig glemsom!

Resterende konfektproduktion:
Diabets markokugler
Diabetes whiskey/kaffe kugler
Diabetes kransekage
Mozartroulade
Mandelkonfekt
Rest konfekt (rosiner, hakkede smuttede mandler og cornflakes i rest chokolade)

Resterende småkage produktion:
Jødekager (hvis jeg gider - hader, hader, hader at bage dem - men familien elsker jo at guffe dem...)

Julegaver:
Reagensglas til hjemmelavet snaps.
Indpakning af gaver til små søskende.
Færdigørelse af kurve til bedsteforældre (herunder modtagelse af fotokalendre).
Hjemmelavede gaver fra drengene (og hvad værre er - har ingen gode ideer!).

Mandens fødseldag (få dage før jul):
Indkøb til hyggemiddag med vennerne + menu.
Indkøb til brunch med familien.
Indpakning af sidste gave.

Diverse:
Juletræet
Indkøb til julemiddagen: Sødmælk, grødris, kanel, sukker, smør, Ribena, KB nisseøl, kartofler (til hvide, brune og de franske :-D), rødkål, ribssaft, fløde, agurker, svesker ... og hvad jeg ellers har glemt...
Julepynt i udestuen
Julebreve - er skrevet. Skal kopieres og puttes i konvolut med hilsen + adresseres og frankeres.
Julehilsner (til pædagoger, lærer + 3 x gode venner)
Klargører til julehygge i samarbejde med forældreråd (finde oppustelige terninger, gaver til pakkeleg, smutte mandler)
Julehygge med vennerne.
Lillejuleaften traditioner.

Gys og gru - en lang liste. Det lyder da vidst også værrer end det er - for jeg plejer da at hygge med det meste :-P

Om små grå celler

Jeg har lige læst at noget af den medicin, jeg tager opbygger grå celler. Det er jo heldigt nok, når min sygdom i aktiv tilstand har nedbrudt dem...

Som stor fan af Hercule Poirot, og dermed Agatha Christie, er det jo en stor trøst at vide, at jeg nu opbygger i massevis af små grå celler ;-) Forhåbentlig nok til, at jeg en dag kan huske fra mine næse til min mund.

Om jeg så der ud over forstår at bruge dem vil tiden jo vise...

Om at køre i ring

Lige nu synes jeg dagligdagen køre lidt i ring for mig.
Mon ikke jeg finder den rette afkørsel før eller siden...

Om hold og flere kys

Vi var i haven i går.
Det skulle vi aldrig have gjort. Eller det vil sige, det skulle vi jo, hvis den ikke helt skal gro til.
Men jeg har fået det ledeste hold i ryggen - og Anden, der faldt på mystisk vis, har fået hold i nakken.

Så i dag har vi hygget hjemme, set tegnefilm og spillet playstation.
Og her til eftermiddag fik han oven i købet lokket mig til at bage. Kyskager - eller køskawer som de hedder her - mums det er længe siden sidst.

2 æggehvider
2 dl sukker

Æggehviderne piskes stive.
1/3 del af sukkeret piskes i - resten af sukkeret vendes i.
Kagerne sættes på et melbedrysset stykke bagepapir og bages ved 150 grader i 20-40 minutter.

Vi bagte også nogen med kakao og hakkede nødder i - enjoy!

Om vasketøj og hverdag

Så er vi alle hjemme igen - og hverdagen er over os snart.
Og når man nu er, som jeg nu engang er, så vil man jo helst være beredt på hverdagen.

Så denne weekend står på vasketøj i massevis, indkøb, oprydning og så hygge med de kære.
Ikke vanvittigt fantastisk spændene - men helt ok og dejligt oven på en uge fyldt med selskab.

Her er mit tøjstativ
Og her er mine klemmer
Hænger jeg det glat fra
starten
Går det hele meget nemmere
Her er min thekop
Med grimme gule
pletter
Gnider jeg først med lidt salt
Går det hele meget lettere

Omkvæde:
Der er altid noget at gøre for en husmor
Der er altid noget at gøre såmen
Der er altid noget at gøre for en husmor
Hun gør det samme om og om igen
Ja, der er altid noget at gøre for en husmor
En husmor er der nemlig altid brug for
Hun løber rundt hele dagen
og blir' alligevel bred om bagen

Her er mit gulv det er glat
Som en baby på kinden - ah ah
Her
er mine lagner
Der hænger og tørrer i vinden
Her er mit brød, min
postej, mine syltede druer
Selv går jeg smilende rundt
I de duftende
stuer

Omkvæde

PAUSEGYMNASTIK

Her er mit hjem det
er mit
Og jeg styrer det gerne
Vis mig en plet som lidt knofedt
Ikke
kan fjerne
Her er mit liv og min drøm og min evige lykke
Husmødre slås
kun med eet
At de let blir’ for tykke

Omkvæde

Om morgener!

Hvem var det lige, der opfandt det koncept?
For jeg mener de ville gøre sig ved at blive rykket 3-4 timer.
De starter altså voldsomt tidligt!

Om græskar

Ungerne og jeg har, som nævnt, hygget med græskar og skarpe knive...
Resultatet er fint - især i mørket langt ude på landet i svigernes sommerhus.

Til gengæld blev det ikke til hverken pumpkin pie eller ristede græskarkerner denne gang - desværre. For begge dele er ganske delikate - in my humbel opinion.

Amerikansk Græskarkage
200 g hvedemel
150 g grahamsmel
200 g sukker
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
1 tsk. natron
1 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
1 tsk. salt
50 g hakkede hassel- eller valnøddekerner
100 g rosiner
3 æg
2 dl solsikkeolie
400 g revet græskarkød

Bland alle tørre ingredienser i en skål. Tilsæt æg, olie og derefter græskarkød og rør det godt sammen. Kom dejen i en bradepande. Bag kagen ved 175 grader i ca. 45 minutter.

Kilde: »Halloween«. Willy Louise Stram Prahl & Anne Mette Bladt. Forlaget Klematis 2000.

Ristede græskarkerner
Græskarkerner (friske)
Salt
Vand

Hvis græskarkernerne stammer fra et frisk græskar, skal så meget som muligt af det slimede græskarkød fjernes. Skyl kernerne grundigt og lad vandet løbe fra. Put kernerne i en gryde og hæld vand over så det dækker. Kom lidt salt i, og lad det koge i ca. 20 minutter. Spred kernerne ud i en bradepande beklædt med bagepapir. Sæt kernerne ind i en 300 grader vam ovn indtil de er lysebrune. De kan spises både med og uden skal.
Bruger du istedet købte økologiske grønne græskarkerner, kan du bare riste dem direkte i ovn eller på pande med salt.

Om at være alene

Altså teknisk set kan man jo ikke påstå jeg er særlig alene.
For når man overnatter i et sommerhus sammen med 5 børn og 4 andre voksne - så er der altså flere end rigeligt omkring én.
Og når man så står op og køre på arbejde - hvor man blandt andet deler kontor med idioten fra sidste uge - så er der jo også selskab.

Så min alene følelse handler nok mere om at savne den eneste ene.
Ham jeg gerne vil læne mig opad.
Ham jeg gerne vil læsse alle mine fustrationer af til.
Ham der så gerne skulle give mig et kram og sige at alt bliver ok.
Så jeg kan sove godt igen.

Han er desværre langt over på den anden side af Atlanten - så lige netop det savn må jeg nok bære ene alene til på fredag.
4 nætter tilbage!

Om superanden

K1: Hvad skal vi gøre i morgen når Anders fra din klasse også kommer?
K2: Så er der 2 Anders'er
K1: Ham fra din klasse er store Anders
K2: Vores Anders er lille Anders
K1: Det vil han ikke hedde - han er ikke lille. Vi kan kalde ham mellemste Anders.
K2: Okay - eller Supermand...

Om Urban-manden

Ja - jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal kalde ham - for abekatten lyder jo ikke særlig pænt - og det er bestemt pænt ment.
Men ham den lille vakse fyr der drøner rundt og deler aviser ud på Harald Jensens Plads om morgenen.
Frem og tilbage i rækkerne mellem bilerne - og heldigvis lige på det stykke hvor jeg holder i kø!
Altid i fuld fart og altid med et stort smil på læberne.
Fantastisk.

Man kan jo ikke selv lade være med at smile - og for mit vedkommende holder smilet hele vejen frem til arbejde 10 minutter senere.
Tak for det!

Om nostalgi

Sometimes I long for the simple living back at the island...



Most times I praise the Lord for where I am!

Om søndagsbilister

Der kan jo siges meget godt om folk, der ikke køre for strækt.

Men sådan en tirsdag morgen, hvor uret viser 6.43, er alle de pæne gloser pist væk, når den forankørende holder farten 60 km/t på landevejen!
Og nej - det er ikke muligt at overhale - der er for mange modkørende.

Om håb

Jeg synes den sidste tid har været lige lovlig sej i det.
Og jeg synes i særdeleshed denne weekend har været lidt småbarsk.

Men når man nu har kæmpet sig i gennem dagens arbejde.
Og når man nu har fået handlet til ugen der kommer.
Og man nu egentlig bare mangler aftensmaden og den slags før man kan tillade sig at smutte i seng.
Og man så sidder i bilen - med så høj musik at man ikke kan høre hvor falsk man synger- og ser den her:



Så virker det som om der måske alligevel er håb forude.

Når man så er kommet hjem fra fitnesscenteret efter beskedne 30 minutter i luntetrav på løbemaskinen indser man, at man måske var en anelse FOR optimistisk med ambitionerne...

Om vor tids protestsange

Manden synes det er dybt åndsvagt, at jeg som barn skrålede med på sange* om Usa der havde blod på sit flag og kapitalisme...

Ikke desto mindre er han selv helt vild med den her - og den skråler vores unger lystigt med på...



*Primært fra Jomfru Ane Band

Om septemberhimmel og morgenkvalme

Der er noget helt særligt over septemberhimlen – bilder jeg mig i al fald ind.
Derfor kan det også tage mig længere end lang tid at komme fra sted til sted. For jeg skal liiiige stoppe for at lege med det nye kamera.
At det så slet ikke er egnet til den slags naturscenarier er en hel anden sag – og det lader jeg mig ikke stoppe af…

Aftenhimlen i fredags:

Og morgen himlen – ved 6.30-tiden i morges:

At morgenens tur så blev yderligere forsinket er en hel anden sag. En pludselig og voldsom kvalme tvang mig til at holde ind.
Jeg aner stadig ikke hvad der forårsagede det – for det er teknisk set ganske enkelt ikke muligt at det er graviditetskvalme (som jeg desuden aldrig har døjet med) – og jeg kan heller ikke komme på andre gode forklaringer.
Pistacienødder hjalp sjovt nok ikke - men i sidste øjeblik fandt jeg de ustyrligt syrlige drops jeg ellers havde disset - og de virkede!

Om klodsethed

Det er jo ærlig talt temmelig klodset, at have placeret et møde klokken 13 i kalenderen - når det rent faktisk er klokken 12...

Det hjælper dog lidt på fadæsen, når:
A) Man selv opdager det - og får ringet og undskyldt før de ringer og rykker efter en.
B) Man allerede var på vej afsted i fuld firspring mens man ringede - så man kun kom 15 minutter for sent.
C) At man har fundet en (intet mindre end) genial løsning på deres dilemma!

Jeg hader dog stadig at komme for sent.
For at trøste mig selv - tsk, tsk - kom jeg på vejen tilbage til at køre forbi yndlingspusheren efter forsyninger!

Om hverdagens trummerum

Da jeg vågnede var min stemme gået sin vej.
Til gengæld kommer der af og til nogle mærkelige sæl-lignende lyde ud af min hals.

Ikke at jeg har tid til at tage mig af det - nu hvor ungerne næsten har spist morgenmad, jeg næsten har smurt madpakker og opvaskemaskinen næsten er fyldt.
Vi er også delvist påklædt og har næsten pakket tasker.
Manden er tilgengæld for længst over alle bakker!

Om lidt skal vi i skole, børnehave og på arbejde.
Når vi er hjemme igen skal vasketøjet på plads - og der skal ryddes op - så rengøringshjælpen kan komme til i morgen \o/

Og så er det på tide at kører afsted med ungerne til bedstefar - så han kan passe mens manden underviser og jeg er til forældremøde.
Når vi alle er hjemme igen - og børnene puttede skal manden træne til marathon og jeg skal have styr på økonomien.
Og det var så vist den dag.

Gad vide om det hele ikke bliver ganske ok når det kommer til stykket - men godt den slags ikke er i overtal. For der er ikke megen plads til hygge, leg og samvær med dem man virkelig gerne vil.

Om at gide

Digterens gravskrift over sig selv

Han aad og drak, var aldrig glad

Hans Støvlehæle gik han skæve.

Han ingen Ting bestille gad.

Til sidst han gad ej heller leve.

Johan Herman Vessel

Der flyver en del tanker rundt i mit hoved i disse dage. En venindes død, kombineret med det faktum at det om få dage er to årsdagen for mit totale kollaps, giver en del stof til omtanke.

Og så er der det faktum at min hverdag faktisk er næsten præcis lige så stresset, som den gang for to år siden. Det gør lidt ondt at tænke på.
- Der er begravelsen på fredag.
- Min meget psykisk ustabile mor vi skal have flyttet i beskyttet bolig i disse dage.
- Mandens maraton træning.
- Og hans rejseaktiviteter
- Og det faktum at han pt. har 1½ job at passe…

Der ud over er der jo alle de almindelig hverdags ting:
- Tre børn der skal hentes, bringes, fodres og leges med
- Vaske tøjet, huset og alt det praktiske
- Og så jobbet.

Faktisk bliver jeg temmelig svedt ved tanken!

Forskellen er dog, at om en måneds tid rammer vi så også to årsdagen for min diagnose. Og det har da gjort en forskel.
- Jeg får medicin for at stabiliserer. Om end den ikke er en garanti for et fuldt udbrud igen – eller ustabilitet i hverdagen.
- Jeg har lært mig en masse tips og tricks til at gøre hverdagen mere stabil. Og nej – jeg gider bestemt ikke altid måtte tage alle disse hensyn. Men ja – det hjælper faktisk.

Og når jeg sidder og ser helt overordnet på det – ja så synes jeg faktisk jeg er et forfærdeligt tudefjæs! For min diagnose er ikke dødelig. Mine børn er sunde & raske. Jeg har en mand der elsker mig og en fantastisk omgangskreds af venner og familie. Jeg ER privilligeret!

Og så er der det der med at gide. De dage det kniber må jeg tage skridt for skridt.
For jeg skylder mine børn at være der for dem.
Og jeg skylder min mand at være der for ham – eller skride. Og jeg vælger altså det første!
Og jeg skylder veninden at få alt det ud af livet hun ikke fik lov til!
Og så skylder jeg fandengalme også mig selv at få noget ud af det fantastiske liv der ligger foran mig!

Jeg arbejder på det. Med de små skridt.
Jeg smutter til London på miniferie med en veninde om et par måneder.
Jeg har besluttet at tage på Københavner hygge tur med ungerne når manden er i Las Vegas.
Jeg har meldt mig til et kursus på folkeuniversitet – bare fordi jeg kan.
Og jeg har skiftet den ene gang dødssyge spinning ud med linedance (ja, nok er det korny, men det er sjovt!)
Og jeg forkæler mig selv med de små ting i hverdagen.
Nå ja - så har jeg faktisk også bedt om at komme på 32 timer - og for mig står hverdagen i et fantastisk lyserødt skær, ved tanken om arbejde fra 8-14 i stedet for 7-15 som det er pt.

For jeg vil gide!