Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag

søndag den 30. august 2009

Om projekter

Projekt sylt i efteråret griber om sig.

So fare mangler jeg:

Æble-rønnebær gele
Æble chutney
Syltede grønne tomater
Thai blomme chutney

Mirabellesaft & sylt
Kræge sylt
Brombærsylt

Og så er der hyldesaft og rabarberne...
Nå ja - og sveskeblommerne...

Mon jeg kunne få et par ekstra dages sylte-fri?
Og hvor skaffer jeg mon flere glas henne?

onsdag den 26. august 2009

Om sommer & snot

Forlydender rundt om fra tyder på mange nyder august-solen i Danmark. Selv har jeg gemt mig under dynen og hobe af snot-papir.

*Aaaaatjuuuu*

lørdag den 22. august 2009

Om dårlige ben og dårlige forbindelser

Så har jeg næsten fået normale ben igen - efter en drøj omgang DHL i onsdags. Seriøst - det var altså nærmest selvmord i den elendige form jeg er i. Og hvem var det lige, som ikke havde informeret mig om, at man også kunne være kommet på et walk-hold???

Men stemningen var fed - og jeg nåede næsten den tid jeg havde sat mig for...

Jeg har sørme også fået internet forbindelse hjemmefra igen - den blev etableret i onsdags - efter 1½ times bøvl for teknikeren.
Der var så bare det ved det, at min fastnet-telefon derefter ikke havde forbindelse.
Det kom de så og fiksede i går - 2 mand i 1½ time...
Lige nu virker det hele mindsandten!

tirsdag den 14. april 2009

Om at vente...

Tømmeren havde sagt han kunne kikke forbi klokken 14.
Vvs'eren at han ville prøve at nå forbi i dag.

Nu har vvs'eren fikset min vaskemaskine - men her har stadig ingen tømmer været. Hvad er mon oddsene for at han kommer i dag?

onsdag den 25. februar 2009

Om humørsvingninger

I det sidste lange stykke tid har jeg gået og været småked og fustreret. I går var så den berømte dråbe i bægeret, der udløste stormfloden.
I dag sidder jeg tilbage og er sur!

På sin vis er det meget godt - for i ked og fustreret udgave render jeg bare i cirkler om mig selv - mens en den sure handler!

Foreløbig har jeg fået styr på det med bilen - sikret mig at alt er i orden med vores forsikringselskab (det var jo den nye bil!) og fået bekræftet at påkørerend påtager sig skylden (pr. mail).

Næste punkt på handlingsplanen er at støvsuge nettet for oplagte stillinger - og at slå i chefens bord. Når hun altså ellers er her...

tirsdag den 24. februar 2009

Om karma

Bite my arse!
I dag er 2 timer arbejde i Excel forsvundet ud i den blå luft.
En indkaldelse til samtale er udeblevet.
Og så har en eller anden spassernar kørt sin bil op i enden på min nye bil!

Ikke bare har han kørt op i mig - men oven i købet i den nye!
Jeg har haft den i 6 dage for fuck sake!!!
Kunne han i det mindste ikke have kørt op i firmabilen, som vi skal afleverer om 3 dage?

Jeg må endnu engang sande at retfærdighed ikke findes!
Og ja, ja - jeg ved godt det bare er materielle ting og det vigtigste er at der ikke er sket noget med nogen - men derfor er jeg sgu stadig sur. BASTA!

mandag den 23. februar 2009

Om jokes der slutter med at være sjove...

'Frank' - min kollega (her på siden navngivet efter Frank Hvam i Klovn) - har netop for TREDIE gang i dag udløst sin stol, så han nærmest sidder på gulvet.
Det var sjovt første gang han gjorde det.
Jeg smilede 2., 3. og 4. gang.
5. og 6. gang havde jeg lidt svært ved at finde den rette grimasse.

Nu har vi delt kontor i snart 2 år.
Med ferie og sådan lidt vil det nok sige vi begge har været på kontoret ... godt 400 dage.
Han laver nummeret med stolen mellem 2 og 5 gange hver dag - dvs. det er cirka 717. gang han lige har gjort det, mens vi har delt kontor!

Jeg græmmes!

Om fastelavn forklædt som super-mom

Hvis der er noget jeg på absolut over-hele-hovedet ingen måde føler mig som i disse dage er det supermom!
Tvært i mod er jeg træt og småtvær over jobbet, det snaskede vintervejr og verden i al almindelighed. Det var der bare ikke plads til i denne weekend.

Så i stedet har jeg kokkereret, besøgt min mor (hvor vi fiksede diverse skavanker i hendes hjem), haft venner på besøg, bagt fastelavnsboller til skolen og været til niecens fødseldag...
Der ud over var der Disney og X-faktor hygge med drengene, som jo selvfølgelig også hjalp med bagværket, al vasketøjet og oprydningen. Og til niecens fødselsdag havde jeg, efter stærkt pres fra drengene, udklædt mig som bat-prinsesse :-P

Og hele tiden har jeg haft lyst til at kravle under min dyne og surmule. Jeg er glad for at jeg ikke gjorde det. For det HAR da været hyggeligt med drengene.
Men overskudet til en ny arbejdsuge er altså stort set ikke eksisterende.
Og så har jeg ondt i maven, fordi jeg også lige kom til at søge et job...

fredag den 20. februar 2009

Om manglende læringskurve...

Hold kæft, hvor er det grønt!
Jeg har aldrig gjort det før - men inden for et ½ år har jeg nu gentaget samme stunt 2 gange!
Teoretisk...

Så i dag trodser jeg vintergraderne og er bundløs på job - dog i hel-lang denmin nederdel - thank God for sædevarmen i den nye bil!

onsdag den 18. februar 2009

Om jobsøgning, kylling i grøn karry og ferieminder...

Aijs - jeg forsætter brokken. Der er ikke mange stillinger at søge. Ikke pga. finanskrise, men pga. min diagnose og de forbehold jeg skal tage med baggrund i den.
Egentlig ved jeg slet ikke om jeg orker at forsætte i mit fag - når jeg ikke kan arbejde med yndlings feltet...

Men lige nu er det nok mit bedste bud. Har fundet en lidt atypisk stilling - som jeg nok er en smule overkvalificeret til - der blot er på 28 timer om ugen. Det lyder temmelig perfekt - så nu skal jeg bare have skruet en god ansøgning sammen.
Og ellers beslutte mig for om jeg vil bide mit nuværende job i mig mens jeg går i tænkeboks - eller søge de jobs der er, men som jeg ikke finder overvældende interessante.

I mens vil jeg forkæle mig selv ved tanken om den gode mad jeg skal guffe i aften...

Ingredienser:
4 kyllingbryster uden ben og skind, hver skåret i 5 store stykker
400 ml kokosmælk (en dåse)
1 håndfuld hakkede pistacienødder

Grøn karrypasta
6 forårsløg
4-6 mellemstore grønne chilier, udkernede og finthakkede
2 fed hvidløg
1 spsk ingefær, skrællet og finthakket
1 spsk korianderfrø, knuste
½ tsk fintkværnet sort peber
½ håndfuld limeblade, iturevne
2 citrongræsstilke, istandgjorte og finthakket
2 store håndfulde frisk basilikum på stilk
3 store håndfulde frisk koriander på stilk
3 spsk olivenolie
Skal og saft fra 4 limefrugter

Læg alle ingredienserne til grøn karrypasta i en foodprocesspr og kør det sammen til det ligner en blød, grøn pasta. Mariner kyllingestykkerne i lidt af pastaen i 30 minutter. Hæld lidt olie på en varm wok eller på en dyb pande og læg kyllingestykkerne i. Steges i 4 minutter, før resten af marinaden tilsættes -det vil nu syde ophidset. Kokosmælken røres i, bringes i kog og simre stille i 8 minutter, indtil kyllingen er færdig. Smag til. Drys med pistacienødder og nogle korianderblade og server med dampet ris eller nudler.

Og ellers generelt bare nyde minderne fra ferien...

tirsdag den 17. februar 2009

Når hjemme ikke er bedst...

Så er vi hjemme igen. Og jeg sidder med en rigtig øv-følelse.
Ikke pga. ferien - for den har været fantastisk.
Vejret var perfekt, sneen var god - ungerne var utrolig lærenemme og seje!
Vi har grint og hygget hele ugen - på ski, på kælk, i badeland og i hytten.
Perfekt!

Turen frem og tilbage er gået fint - selv om vi havde lidt tekniske vanskeligheder i går*...
Huset herhjemme er som altid godt at vende hjem til - og ungerne har nydt at genfinde deres værelser :-P

Og ja, nu er vi så hjemme igen - og jeg kan næsten ikke udholde tanken om mit job.
Only one thing to do: Finde noget nyt - og jo før jo bedre! Og i dette tilfælde kan det slet ikke gå hurtigt nok.

*Der var en af os, som låste nøglen til bilen inde i bagagerummet, da vi skulle af færgen ... så der måtte låsesmed og en times venten til før vi kom fra borde... I det mindste slap vi for færgetrækket :-D

torsdag den 5. februar 2009

Om at holde varmen

Jeg synes jeg forsætter med at små snoske - men på søndag skal vi altså afsted på skiferie - og jeg vil være frisk!
Så i aften står den på suppe - i varmens tegn :-P

Portugisisk kylling-, citron- og myntesuppe
Ingredienser:
4 kyllingefileter
½ løg, fint hakket
1½ l vand
1 terning hønsebouillon
2 spsk ris
1½ spsk citronsaft
4 spsk finthakket mynte

Læg kyllingen i en gryde sammen med vand, bouillon og løg. Bring i kog og skum overfladen. Kog i 3 minutter tilsæt ris og lidt salt. Lad suppen simre i ca. en halv time. Tag gryden af varmen og tag kyllingestykkerne op. Skær kødet i mindre mundrette stykker, og put dem tilbage i gryden. Tilsæt citronsaften og bring suppen i kog. Fordel mynten i de forvarmede suppeskåle. øs suppen op, og server med brød.

tirsdag den 3. februar 2009

Om Skattekommissionens forslag

Citat:
Bundskat og beskæftigelsesfradrag
- Bundskatten sænkes med 1½ pct.-enheder (bundskat og sundhedsbidrag slås sammen)
- Beskæftigelsesfradraget sættes op til 7 pct., dog maksimalt 22.300 kr.
- Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere

Lavere mellem- og topskat
- Mellemskatten på 6 pct. afskaffes
- Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr. til 388.000 kr.
- Topskatten sænkes med 1½ pct.-enheder fra 15 til 13,5 pct.
- Skatteloftet sænkes til 50 pct. (54,7 inkl. Arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat)

Kompensation for grønne afgifter
- Personfradraget sættes op med 1.000 kr. for personer, der er fyldt 18 år
- Ny "grøn check" på 700 kr. til personer, der er fyldt 18 år

Generelle finansieringselementer
- Højere grønne afgifter.
- Skatteværdien af rentefradraget reduceres med 8 pct.-enheder. Det skal ske gradvist med 2 pct.-enheder årligt fra 2012 til 2015.
- Værdien af ligningsmæssige fradrag reduceres fra 33% til 25%
- Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer, aktieordninger, sundhedsforsikring og lignende.
Synes det ser ganske fornuftig ud, men når de fjerner mellemskatten, så må det betyde at man skal betale topskatten på 13,5% ud fra et 6% lavere udgangspunkt?
Hvilket også er grunden til at de kan sætte skatteloftet til 50% (54,7) ?
På en måde har de jo fjernet topskatten på den her måde, uden reelt at sige de har fjernet den.
For det er jo omkring 10% mindre man max. kan komme til at betale af den sidst tjente krone i forhold til i dag.


Business.dk skriver:
Til gengæld sænkes skat af aktieindkomst til 25 eller 40 procent, og der gives et bundfradrag på 40.000 kr. for positiv kapitalindkomst i topskattegrundlaget.
Hvor jeg undrer mig over bundfradraget ved kapitalindkomst i topskatten.
Hvad har det lige med hinanden af gøre? og hvad betyder det reelt?

Hvad vil skattekommisionens forslag betyde?

De har været så venlige at lave en beregner på deres hjemmeside, hvor man udfra sin egen situation kan få en idee om hvilke konsekvenser den nye reform vil have på ens privatøkonomi.

Prøv den her
http://www.skattekommissionen.dk/eksempler.html

Nu er eksemplerne jo meget grove og hviler på nogle forudsætninger der ikke helt passer, men vi vil få temmelig meget ekstra, primært fordi vores gæld ikke er voldsom høj (ingen fradag at udhule) og vi vil spare en del på topskatten ændres. Og den med aktiebeskatningen der nedsættes er jo bare en ekstra bonus :-)

Ej, jeg må sige at jeg ikke er så imponeret over den måde de har sammensat deres forslag på. Men har man en god indtægt og bor til leje, så ser det da ud til at man skal glæde sig. Mens dem der lige har stiftet stor gæld (købt hus & bil) bliver taget hårdt bagi af Carsten Koch og Co.

mandag den 2. februar 2009

Om hyldedrik

Øv - jeg er ved at være halvsløj igen - så i aften skal jeg tidligt i seng med min bog og en toddy med varm hyldedrik!Ingredienser:
25 skærme hyldeblomster, helst plukket en solrig sommermorgen medens der stadig er dug i græsset ;-)
1½ kg sukker
20 g vin- eller citronsyre
1 l vand
3 citroner

Hyldeblomster, citroner i skiver og sukker lægges i en stor krukke eller en spand. Vinsyren blandes i kogende vand og hældes over. Dækkes til og stilles køligt. Skal trække i 5 døgn, der røres i det et par gange om dagen.

Om at gå i ring

Det går egentlig rimeligt godt.
Så længe jeg ikke tænker over det.
Altså tænker over hvordan det går.
For så kører tankerne i spin.
Round and round in circles!
Så lige nu er det nok allerbedst bare at være.
Ikke at tænke så meget over tingene.
Men det er nu engang lettere sagt end gjort!
Friends come and friends go
As I go round and round in circles

Love someone change your mind
Decide he was a swine
As you go
round and round in circles

He who knows does not speak
He who speaks
does not know
And I go round in circles

Dislike someone and will not
bend
Later they may become your best friend
As life it goes around in
circles

He who knows does not speak
He who speaks does not know
And I go round in circles

Soul takes on a body with each birth we
make our date
With life and death along the road the soul reincarnates
The show goes round and round in circles

When loss and gain and up
and down
Becomes the same, then we stop going in circles
Round and round
in circles

onsdag den 28. januar 2009

Om tankemylder

Lige pt har jeg 3 emner, der kører på repeat på hjernene - og jeg er ved, at blive aldeles vanvittig over det!

Den første ting er det forbandede årsregnskab - med de komplikationer fusionen har medført. Der ud over er der utallige undskyldninger for hvorfor de forskellige underafdelinger ikke er færdige til tiden. Deadlines udskydes og rykkes i en uendelighed - og decentralt lever man højt på, at der ikke er nogen direktør her for tiden, til at slå i bordet.
Som det er lige pt kan jeg ikke se hvordan vi skal kunne nå det til revisorene kommer - men jeg kan jo så trøste mig med at det ikke er mit problem - for til den tid er jeg på skiferie i Norge...
Et eller andet sted er det bare ikke helt godt nok for mig - og jeg knokler for at gøre mit til vi når i mål!

Så er der det der med mandens nye job. For som det ser ud kan det ikke betale sig for os at få firmabil med i lønpakken - deres tilbud er simpelthen for dårligt. Det betyder vi skal ud og købe bil - og hold da op for en jungle.
Og ud over at skulle finde rundt i de forskellige mærker, ny vs brugt etc., skal jeg jo også lige forsøge mig med at opnå enighed med herren i huset. Lettere sagt end gjort!
For til trods for han lagde ud med at være heeeelt ligeglad - ja, så er hans begejstring for mine forslag ikke ligefrem overvældende.

Den sidste ting tæller i virkeligheden slet ikke - for det er nok snare et mangel på tanker end noget andet. Min forkølelse holder hårdt ved - og mens snotten bobler og syder, øjnene løber, halsen klør og temperaturen stiger, sidder jeg i perioder med åben mund og polypper og fatter mindre end ingenting af hvad der foregår rundt om mig.
Aften efter aften trisser jeg i seng kort efter ungerne - og det til trods vågner jeg næste morgen med et hoved der stadig dunker. Jeg gider ærlig talt ikke mere!

tirsdag den 27. januar 2009

Om kolde tal og varm tomatsuppe

Jeg fryser, jeg er snottet og her er pisse koldt. Jeg har nu været syg i noget der minder om en uge - og har ignoreret det stort set lige så længe i årsregnskabets hellige navn.
Så mens jeg sidder og kæmper med regnskabstallene drømmer jeg om aftenens tomatsuppe. Med den skal jeg nok få varmen.

1 kg modne tomater (eller flåede tomater - hvilket nok er at foretrække smagsmæssigt her uden for sæson)
100 g bacon
2 løg
olivenolie
2-3 fed hvidløg
1 stor kviste timian
1 lille bundt merian
½ l vand
4 skiver tern brød

Snit løgene fint og sauter dem i en gryde med olie, tilsæt hvidløg,så tomater i store tern, timian, merian og til sidst vand. Lad suppen simre i 30 min. under låg. Smag til med salt og peber. Skær bacon i små tern og steg dem på en pande. Hæld fedtstoffet fra, tilsæt brødterningerne og rist dem gyldne.
Server suppen knaldvarm med de ristede bacon- og brødtern.

torsdag den 22. januar 2009

Om revisorer og sms'er

På vej til arbejde i morges lyttede jeg til Morgenhyrderne på Radio 100FM*. Og så er det jo sådan at på den kanal er der af og til reklamer - også i morges.

Og en af reklamerne var for PWC - og jeg kørte og tænkte på om det nu liiige var det helt rigtige sted de havde smidt reklamekronerne i forhold til deres målgruppe - da reklamen sluttede med at man skulle sende en sms! til et eller andet nummer - så ville de vende tilbage.

Honestly - en sms!?! - efter en revisor!
Jeg kan altså slet ikke tage det alvorligt! Og det vil jeg helst kunne med min revisor!

* Det gør jeg sådan set hver morgen - for jeg har jo en lille svaghed for Lasse Rimmer. Og fordi de to andre morgenværter (Charlotte Vigel og Jacob Wilson) efterhånden også gør det så godt at jeg hygger mig rigtig meget med det!

fredag den 16. januar 2009

Om vedligeholdelse...

Jeg arbejder jo i et budgetkontor - og det er også her på kontoret vi laver årsregnskab.
I de sidste par dage har vi lige pludselig fået større forståelse for hvorfor vedligeholdelseskontoen er så høj...

Sagen er den, at på vores kontor, med 12 ansatte, er der to toiletter. Pt. er det ene utæt mens det andet løber. Dvs. skal man på toilettet får man enten våde sko eller kan ikke skylle ud...

Vi har derfor ringet til pedellen der har ansvar for vores bygning og bedt om de bliver lavet.
Joooh - det skulle de da nok - men det blev ikke lige i dag...
Jamen hvornår kunne det så blive.
Joooooh - de skulle jo først lige have bestilt to nye toiletter hjem...Altså, jeg forstå sådan set nok godt at det utætte toilet skal udskiftes - men det der løber burde de vel som minimum lige tjekke om det kan repareres?
Vi kan ikke lige umiddelbart skille det ad - men vi har jo så heller ikke noget værktøj på arbejdspladsen.

Personligt ville jeg i hvert fald straks tjekke, om det var noget jeg selv kunne fixe, hvis det var hjemme i privaten.
Dernæst ville jeg ringe til en blikkenslager, hvis jeg ikke kunne.
Og så ville jeg skifte det, hvis det var det jeg fik anbefalet!

Om den lille forskel...

Jeg sidder og bliver sådan lidt småirriteret hver gang jeg hører Beyoncé med 'If I Were A Boy'.
En del af det er klart nok at jeg i bund og slet ikke bryder mig særlig meget om Beyoncé...

En anden del er at jeg er dødtræt af at hører på piger og kvinder der whiner om hvor meget bedre de ville være hvis de skulle acte som manden - eller bare konstaterer at alle mænd er nogle svin. Bull!

Klart man ville kunne agerer mere hensigtsmæssigt hvis man vidste både hvordan mænd og kvinder tænker - men mon ikke også den er gældende den anden vej rundt. At de ville være mere forstående kvinder, hvis de vidste hvordan det var at være mand?

Og er det så ikke lige groft nok at slærer alle af et køn over en kam. Personligt kan jeg da sige at manden min på nogle punkter er den 'feminine' i forholdet og på andre det 'maskuline' - og helt ærligt: Sådan foretrækker jeg det fremfor en eller anden stereotyp!

Til gengæld kan jeg sagtens grine af de reklamer jeg ser der tager pis på netop den stereotype forskel på mænd og kvinder.
Som dem Der er lavet for den israelske øl Goldstar eller reklamerne for Dansk Tipstjeneste:

Måske specielt fordi i tilfældet med Dansk Tipstjeneste er billedet lige modsat hjemme ved os - det eneste sport han ser er håndbold, mens jeg gerne tager på stadion og ser GF tabe endnu en kamp sammen med drengene :-P

Og hvor vil jeg så hen med al den her vrøvlen - jeg ved det egentlig ikke - men thank God for the little difference ;-)