Viser opslag med etiketten Ønske øen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ønske øen. Vis alle opslag

søndag den 15. marts 2009

Om at trøste shoppe

Jeg ved ikke helt om det er det jeg gør - eller i hvert fald er det kun en del af det - men mastercard'et har glødet de sidste par dage.
Men så igen - med det beløb jeg får tilbage i SKAT kan jeg tillade mig det!

Sommerferien er nu bestilt - og det er en drøm som går i opfyldelse: Vi skal sørme to uger til Toscana i selskab med gode venner. Fantastisk!

Derudover er den årlige kæreste tur med manden bestilt - 3 døgn i Milano i starten af påsken. I år fik tilbudene fra SAS' bonuspoint lov til at bestemme rejsemålet - i hvert fald delvist. Men jeg er jo en sucker for italiensk mad og design - så mon ikke det bliver et hit?

Hvad trøsten angår er det mere i retningen af underholdning det gælder - Barnaby og Morse...
Jeg har netop bestilt den dvd-boks jeg drømte om. Og i fredags røg der et Billedblad i kurven - bare for at jeg kunne glemme lidt og se Barnaby.

Mest af alt har weekenden været præget af tanker om min mormor. Vi fik en lang snak i lørdags - og hun er heldigvis ved godt mod.
Eftersom jeg har været alene med drengene det meste af tiden har tudeturen forholdsvis været holdt under bruseren - og jeg har fået kram i massevis.
Hvis bare, hvis bare, hvis bare tirsdag går godt!

fredag den 20. februar 2009

Om feriedrømme i en kold tid

Vi er begyndt at drømme om sommerferien - og snakke sommerferie planer.
Ungerne og jeg er ikke i tvivl om hvad vi hepper på:




Mon ikke vi kan lokke manden, med tanker om dette:






torsdag den 19. februar 2009

Om wishfull thinking

Jeg har for en gangs skyld lyst til at se lidt tv for tiden. Mit problem er så at de få programmer jeg gider se bliver sendt på tossede tidspunkter.Jeg er nemlig mest til engelske krimier (bedstefar-tv kalder visse det...) eller tilng i CSI eller NCIS genren...Så lige i tiden drømmer jeg om denne her:

Set på tilbud her. At jeg så alligevel ikke køber den skyldes primært at kontoen er pænt i bund efter køb af ny bil :-P

Ligeledes er jeg fristet af ham her:
Han kan for tiden erhverves sammen med Billede Bladet.

Jeg gider sådan set godt give de 42 kroner selv DVD'en koster for at få fingre i ham - men jeg gider ikke de knap 30 kroner ekstra man må bøde for Billed Bladet - for det er da godt nok uendelig uinteressant at læse!

Og så overvejer jeg i øvrigt om det ville være for nørdet at smide en linie eller to her på bloggen om de bøger jeg læser. Det ville i hvert fald blive et gevaldig misk mask af boganmeldelser/opskrifter og diverse løst sludder...