Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Minder. Vis alle opslag

onsdag den 9. september 2009

Om krummekager...

Ih - nu har jeg jo været helt begravet i syltekrukkerne på det seneste!
Men lidt andet er der da også blevet tid til ... så som forældremøder, krabbeturer og at lege mor til 5 i et par dage...


Der er dog også blevet til til Krummekage med multecreme

Det er egentlig en norsk opskrift - men nu har jeg jo også siden jeg var helt lille jævnligt frekventeret de norske fjelle i sommermånederne. I år, hvor jeg ikke kom afsted, har jeg været så heldig at få forsyninger af multer leveret alligevel.

Krummekager
  • 200 gram smør
  • 175 gram sukker
  • 4 æg
  • 250 gram hvedemel

1. Rør sukker og smør let og porøst.

2. Tilsæt æggene et ad gangen og rør melet i.

3. Varm krumkagejernet og prøv dig frem med hvor meget jernet skal smøres. Læg en skefuld dej midt i jernet og klem det let sammen.

4. Steg kagene gylne. Rul kagene mens de er varme.

Hvis dejen blir for fast under bagningen, tilsæt da lidt koldt vand.

Multecremen laves af friske multebær, flødeskum og lidt sukker.


søndag den 30. august 2009

I går var en lykkens dag.
Ikke alene var det en rigtig god dag - hvor mine to store først leverede en solid præstation til fodboldstævne (løb, kæmpe og ingen opbremsninger for at kigge efter sommerfugle...) - jeg havde også en forrygende hyggelig dag med en veninde + børn.

God snak - dejligt samvær og en travetur langs et brombærhegn.
Brombærrene var det pt. lidt småt med - men kun fordi de lige knap var modne - hold op hvor det ellers bugnede!

Og da ungerne så lige trængte til en afstikke på stranden fandt jeg lykken - i form af et barndomsminde der nu kan genopfriskes.
For der på skrænten stod kræger!
Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) er det gamle, danske navn for en primitiv blommesort. Sorten er botanisk set en underart af den ægte Blomme (Prunus domestica). Det er en løvfældende busk eller et lille træ med en løs og åben vækst. Den danner både lang- og kortskud, og kortskuddene er ofte krumme. Barken er først dunhåret og meget lyst grøn med rødviolette partier. Senere bliver den tofarvet med rødbrun lysside og lysegrøn skyggeside. Ældre grene har en blank, brun bark, som skaller af i sølvgrå flager. Gamle grene og stammer får eftrehånden en grå og opsprækkende bark med smalle revner. Knopperne sidder spredt, og på langskuddene danner grenen en hyldeagtig forhøjning under hver knop. De enkelte langskudsknopper er smalle, kegleformede og spidse. På kortskuddene er knopperne mere ægformede og afrundede, og de sidder i klynger med 4-5 sammen. Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne er langstilkede, overhængende og helt hvide. Frugterne er kuglerunde stenfrugter med én afrundet sten. Frugten hedder krægeblomme.
Kræge-sylt er et af de bedste minder jeg har fra min barndom (og lad os nu ikke komme ind på om det er lidt sølle...) - og modsat f.eks. vanilliebudding fra Dr.Otker var smagen faktisk som erindret, da jeg fik et glas af himmeriget for et par år siden.

Problemet er jo så bare at forældrene er flyttet fra barndommens ø - og jeg ikke kommer der mere (en gang hvert 5. år tæller ikke...) - og kræger vokser ikke hvor-som-helst.
Men langs min lokale kyst gør de altså.

Så nu skal jeg 'blot' væbne mig med tålmodighed en 1½ måneds tid til de er modne - og så skal der syltes!
Ah - at sætte tænderne i et friskbagt stykke brød med kræge-sylt...

NB. Kræger kaldes - blasfemetisk nok - visse steder spillinger - det er ikke mig, der har fået pip*!

*I dette tilfælde i al fald...

lørdag den 9. maj 2009

Om københavnske fristelser

Se da vi engang for snart 3½ år siden besluttede os for at vende næsen hjem mod Jylland vidste vi at der var i al fald to ting vi ville komme til at savne i staden.

Svogeren og Nam Thip.

Og det har holdt stik. Vi savner svogerens kig forbi efter jobbet og det afslappede samvær det altid bød på. Ganske vist ser vi ham stadig - og selskabet er stadig lige godt. Men hyppigheden lader noget tilbage for vores og drengenes ønsker.

Og Nam Thip - hyggelig atmosfære, de sødste tjenere (der accepterede at vi kom anstigende med tre, den gang temmelig små, unger), den fantastiske mad og de meget, meget rimelige priser!
Vi forsøger stadig at presse et besøg ind de fleste gange vi er i staden...

Og ja, vi må med skam melde, at vi stort set bestiller samme menu hver gang: Vi starter med at dele rejchips, kyllinge satay med peanutsauce, miniforårsruller og won tons - begge med sød chilisauce.
Bagefter skal jeg have en god stærk karry - gerne kylling i rød eller grøn karry. Manden og børnene noget knap så spicy.

Men i mangel af Nam Thip i nærheden har vi måtte lade os nøje med second best - hjemmelavet thai. Så i dag var vi i vores lokale asiatiske biks og købe rød karrypasta, dej til wontons (jeg gider ikke lave den selv - ærlig indrømmet jeg er doven!), mini forårsruller (igen - dovenskab!), chunky peanutbutter, soya, sød chilisauce og rejechips.

Vel hjemme var det bare med at gå i gang:

Won tons:
1 spsk olie
½ finthakket løg
3 forårsløg (i dette tilfælde egen alvl!)
2 fed hvidlø (finthakket)
2 cm ingefær (fintrevent)
1 lille gulerod (fintrevent)
200 g svinekød
2 spsk soyasauce
3 spsk friskhakket koriander
1/4 finthakket chili
1 pakke wonton dej
1 æggehvide

Olien varmes i en sautepande. Løg og hvidløg svitses. Kødet tilsættes og brunes - de øvrige ingredienser (minus dej og æggehvide) tilsættes og det simre 5 minutter.
1 tsk kødfyld lægges midt på et stykke won ton dej. Kanterne pensles med æggehvide og dejen foldes som en trekant om fyldet.
Steges i friturer.

Kyllinge satay
400 g kyllingebryst i strimler
1 spsk honning
3/4 dl soyasauce
2 cm fintrevet ingefær
1 tsk stødt koriander
1 tsk gurkemej

Marinaden blandes - kyllingestrimlerne marinere mindst en time. Sættes på spyd og grilles.

Peanutsauce til satay
1 spsk olie
½ finthakket løg
1 ds kokosmælk
3 spsk crunchy peanutbutter
2 spsk soyasauce
2 spsk sød chilisauce

Olien varmes i gryden - løget svitses. De øvrige ingredienser tilsættes og røres godt ud. Varmes langsomt.

Rød Karry med kylling

500 gram kyllingefilet skåret i strimler
1 lille finthakket løg
1 rød peber, strimlet eller finthakket
2 fed finthakkede hvidløg
1 spsk. revet ingefær
1 stor chili finthakket
2 dåser kokosmælk
2 dl. kyllingefond
2 spsk. fiskesauce
1 spsk. brun farin
½ tsk. salt
6‐8 champignon i skiver
2 spsk bambusskud
2 spsk bønnespirer
1 limefrugt revet og presset
4‐6 blade basilikum skåret i strimler
3 tsk. Thai rød karrypasta (eller mere efter behov)

Varm olien i en dyb pande eller gryde, og giv løgene 5 minutter ved middel varme.
Tilføj hvidløg, ingefær, rød peber, chili og karry‐pasta og lad det simre i 1 minuts tid.
Herefter tilsættes kokosmælk, kyllingefond, fiskesauce, brun farin og salt og det hele
får lov at simre i 5 minutter, inden kylling, bambusskud, bønnespirer og champignons tilsættes og retten simrer i
yderligere 10 minutter under periodevis omrøring.
Skal og saft fra limefrugten kommes i retten sammen med basilikum, hvor efter det
hele får lov at stå 3 minutter ved svag varme.
Retten smages til med karrypastaen.
Server med ris.

Det er ikke Nam Thip - men det er godt!

fredag den 24. april 2009

Om den allerførste gang

Hvor weird er det på en skala fra 1-10, når man kan forbinde sit første knald med ting som: Bid i nakken af veninde, skidtfiskeren og garderens lade?

Og kan man overhovedet snakke om normale tilstande når det kommer til den slags?

Inspist herfra

lørdag den 14. marts 2009

Om at gække

Min mormor er jo syg. Hun skal indlægges på mandag og opereres på tirsdag. Og jeg vil vældig gerne sende hende en kærlig hilsen i den anledning. Jeg ved dog at hun allerede svømmer i blomster - og formodentlig får en ny dosis når hun kommer hjem på onsdag.


Og i og for sig synes jeg det er lidt kedeligt bare at sende chokolade eller lignende. Jeg tror dog jeg har fundet løsningen nu!


Jeg er nemlig kommet på de fine gækkebreve vi blev sat til at lave i skolen. Og sådan et har jeg fiflet med at lave her til morgen. Hvis jeg sender det i dag kan hun forhåbentlig nå at have det før hun skal indlægges på mandag.


Og så kan jeg sende et påskeæg med lidt guf, en bog jeg ved hun vil synes om osv når hun kommer hjem igen.


lørdag den 7. februar 2009

Om at lege storkøkken

Jeg er gået i gang med at koge en ordenlig balje minestrone - dels fordi jeg er blevet inspireret af de øvrige retter fra vores bryllups menu, som jeg har smidt her på bloggen i de sidste dage. Vi serverede nemlig minestrone som natmad. Dels fordi vi så kan slæbe en spand med til Norges-land - og have nem aftensmad deroppe en dag - når vi kommer ind fra sne og kulde...

Minestrone:
250 g hvide bønner
2 spsk olie
2 løg, hakkede
2 fed hvidløg, hakkede
4 tomater uden skind, hakkede
3 spsk hakket persille
2 ¼ l grønsagsbouillon
½ dl rødvin
1 gulerod hakket
1 pastinak hakket
2 kartofler, hakket
1 stilk bladselleri, hakket
3 spsk tomatpure
1 lille squash i skiver
60 g grønne bønner i mindre stykker
80 g nudler, suppehorn
salt og peber

Sæt bønnerne i blød natten over. Lad dem dryppe af. Kog dem i 15 minutter og hæld kogevandet fra. Varm olien op i en gryde og steg løg og hvidløg heri. Rør til løgene er klare. Tilsæt tomater, persille, hvide bønner, bouillon og vin. Simre under låg i to timer.

Gulerod, pastinak, kartofler, bladselleri og tomatpure kommes i. Suppen simre igen ca. 15 minutter under låg.

Til slut kommes squash, grønne bønner og nudler i gryden. Koges til nudlerne er næsten færdig.

fredag den 6. februar 2009

Om spiral chokolademousse

Nu har jeg smidt de andre retter fra vores bryllups menu - så skal desserten da også med.
Vi lavede en hvid og en mørk chokolademousse og puttede dem i glas ved hjælp af kræmmerhuse - sådan de to farver mousse dannede spiraler i glasset...

Chokolademousse: (4 x hvid og 7 x mørk)
100 g chokolade
3 æggeblommer
2 spsk sukker
(1 tsk reven appelsinskal – KUN i den hvide!!)
2 æggehvider
1½ dl piskefløde

Smelt chokoladen i et vandbad. Rør æggeblommer, sukker (og appelsinskal) i. Pisk hvider og fløde hver for sig.
Vend først flødeskum og dernæst hviderne i.

onsdag den 4. februar 2009

Om bryllupsminder

I går skrev jeg om vores bryllups-kanapeer - og for bare at forsætte den total cheesy madblogge-stil kommer her så hovedretten:

Dyreryg: (Pr. 1500 g)
25 hakkede tørrede enebær
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber
4 dl vand
2 dl piskefløde
Fjern løse hinder, men ikke senen. Man får en saftigere dyreryg ved at lade senen sidde på under stegningen. Den ksal blot ridses 2-3 gange på hver side med små snit på tværs, så den ikke skrumper under stegningen.

Læg ryggen i en bradepande og gnid kødet med enebær, salt og peber. Brun kødet i ovnen ved 250 grader i 10-15 minutter. Tag bradepanden ud og dæmp temperaturen til 130 grader. Hæld vand og piskepløde ved.. Sæt ryggen tilbage ved 130 grader. Steges ca, en time. Tjek temeperaturen som bør være ca. 68 grader. Skyen hældes fra. Stegen pakkes ind i folie og sættes tilbage i den slukkede ovn med åben ovndør. Saucen smages til med stegeskyen.

Sauce:
Stegesky + vildtfond
¾ dl lage fra tranebærkompot
1½ tsk groft salt
Friskkværnet peber
1½ dl piskefløde
3 spsk hvedemel
Kulør
Kog fonden ind –ca. 8 dl. Tilsæt lagen fra kompotten, salt og peber. Rør fløde og mel sammen og kom deti den kogende sauce.

Vildtfond:
2 kg vildt ben
Smør til stegning
Koldt vand
1 stilk bladselleri
2 løg i tern
1 gulerod i tern
1 porre i tern
½ fl rødvin
4 stilke persille
2 stilke timian
10 peberkorn
1 tsk rosmatin
Benene brunes godt. Koldt vand hældes ved så det lige dækker benene. Koges op og skummes af. Grønsager og rødvin tilsættes. Koger op og skummes af. Krydderurter tilsættes og fonden koges ved svag varme i tre timer. Sies.

Tranebærkompot:
0,6 liter vand
125 g sukker
175 g frosne tranebær
3 faste, modne og uskrællede pære i tynde både
Bring vand og sukker i kog. Tilsæt tranebær og pære. Kog ved savg varme og under låg i 3 minutter. Tag frugten op med hulske og gem. Kog lagen ind ved kraftig varme, uden låg til ca. 2 dl. Hæl 1½ dl over frugten. Gem ½ dl til saucen. Stil tildækket i køleskab.

Waldorfsalat:
3½ dl creme fraiche
¼ tsk groft salt
300 g grønne druer
50 g valnødde kerner
1 spsk sukker
4 stilke bladselleri
2 spiseæbler
Smag creme fraichen til med sukker og salt. Halver druerne. Skær selleri og æbler i tern. Hak valnødderne groft. Bland fyld og dressing. Stil koldt til servering.

tirsdag den 20. januar 2009

Om de bedste gaver...

De bedste gaver jeg fik i går var nok dem der havde kostet mindst - er det et tegn på jeg for alvor er blevet gammel?

Mellem jul og nytår var familien, i forbindelse med en osetur, et smut i Tiger. Mens vi går og kigger kommer yngstemanden og trækker mig med. Stolt viser han mig et par kæmpe hjerteri et eller andet plastmateriale, der er vedhæng på øreringe - og proklamere hvor flot jeg ville være med dem på. Så dem vil han gerne give mig i fødselsdagsgave. Så han tager dem med - jeg vender ryggen til mens han får dem scannet ind ved disken - og så betaler jeg ellers for de ting vi har købt.
Vel hjemme igen gemmer knægten dem på nederste hylde af sin reol - og går ellers forventnigsfuldt og venter på dagen oprinder. Og i går fik jeg dem så - af en stolt dreng med øjne der lyste af begejstring.
Og hvilken fryd der var i hans ansigt og hans stemme, da han så mig med dem på. Åh jo - det var en fantastisk gave.

Og i går aftes, der ringede min mor.
Min mor der har været psykisk syg siden jeg var 11. Min mor der gang på gang har været dybt nede i depression og som gentagende gange har forsøgt at ende sit liv.
Nu er hun endelig flyttet i en beskyttet bolig - og i går aftes ringede hun kort fra en cafe for at ønske tillykke. For nu sad hun og spiste efter at have set Australia med en veninde. Så bliver det ganske enkelt ikke meget bedre!

Og jo - jeg har fået mange andre fantastiske gaver - ingen tvivl om det. Men disse to slår dem alle.
Hvad er din bedtse gave?

onsdag den 5. november 2008

This used to be my playground

Jeg sidder og fifler med at skrive om min barndom.
Og sjovt nok er det altid 'this used to be my playground' af Madonna der dukker op i mit hoved.
Totalt ironisk eftersom det absolut ikke var sådan min barndom var. Men sangen har den følelse af noget der er slut og aldrig bliver igen som jeg føler. Og så den triste følelse jeg har fordi jeg aldrig havde et sted jeg følte var min playground.

"This Used To Be My Playground"

This used to be my playground (used to be)
This used to be my childhood dream
This used to be the place I ran to
Whenever I was in need
Of a friend
Why did it have to end

And why do they always say
Don't look back
Keep your head held high
Don't ask them why
Because life is short

And before you know
You're feeling old
And your heart is breaking
Don't hold on to the past
Well that's too much to ask
Live and learn

Well the years they flew
And we never knew
We were foolish then
We would never tire
And that little fire
Is still alive in me
It will never go away

Can't say goodbye to yesterday (can't say goodbye)
No regrets

But I wish that you
Were here with me
Well then there's hope yet
I can see your face
In our secret place
You're not just a memory

Say goodbye to yesterday (the dream)
Those are words I'll never say (I'll never say)

This used to be my playground (used to be)
This used to be our pride and joy
This used to be the place we ran to
That no one in the world could dare destroy

mandag den 29. september 2008

Om vor tids protestsange

Manden synes det er dybt åndsvagt, at jeg som barn skrålede med på sange* om Usa der havde blod på sit flag og kapitalisme...

Ikke desto mindre er han selv helt vild med den her - og den skråler vores unger lystigt med på...



*Primært fra Jomfru Ane Band

onsdag den 24. september 2008

Om gamle flammer

På vej til arbejde i dag hørte jeg radio - og de spillede Eros Ramazotti. Som jeg egentlig ikke er særlig vild med, men hans stemme fik mig til at tænke på min sidste ex. Den franske kok.

At vi gik fra hinanden var egentlig naturligt nok - for han kunne hverken dansk eller engelsk, og jeg kunne kun de franske gloser, som jeg havde terpet på kokkeskolen.
Men hold op hvor kunne manden gøre mig blød i knæene når han så mig dybt ind i øjenene med sine fantastiske brune øjne og fyrede en svada af fransk af...
Hvad han så sagde spillede lige pludselig en mindre rolle.

Og så var der det der med at sexe - som bare fungerede fantastisk godt mellem os. Af og til kunne jeg godt drømme om at det ikke altid skulle foregå på et højt akrobatisk plan - men bedre har jeg altså aldrig fået det!

Forklaringen på akrobatikken fik jeg måske et par måneder efter vi havde brudt - hvor jeg fandt en serie billeder af ham i et ældre pornoblad...

Lidt blød i knæene kan tanken om ham stadig gøre mig - men det er nu sjældent de strejfer mig. Og manden jeg endelig indså var den rette 6 mdr. senere er bestemt den rette for mig.

Men derfor kan men vel have lov at svælge lidt i minderne af og til - helt diskret...