Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ferie. Vis alle opslag

torsdag den 13. august 2009

Om at sylte...

Jeg er helt pjattet med at sylte - og lige nu er det jo højsæson...
Så i den sidste uge af ferien blev det til diverse syltetøjer: Joostbær, stikkelsbær og solbær/ribs. Desuden to slags geler: ribs og stikkelsbær, 2 slags saft: solbær og kirsebær samt en portion stikkelsbærkompot.

På årets liste over kommende sylterier står endvider æble/rønnebærgele, brombær + brombær/hindbærsyltetøj, hyldebærsaft, syltede grønne tomater - og så vil jeg vove et forsøg eller to med chutney - nå ja og så diverse løse projekter :-)

Derudover går jeg og lurer på et par snapse projekter - så jeg er rigtig i gang med at sanke vinterforråd...

Jeg tænker umiddelbart på at forsøge mig med:

Thai blommechutney

* 225 g blå eller røde blommer , fx Opal
* 1 zittauerløg (ca. 50 g)
* 3 små fed hvidløg
* 2 grønne, friske chilipebere
* 50 g tørrede abrikoser
* 2 spsk brun farin
* 2 spsk friskpresset limesaft
* 2 spsk thai fishsauce (eller kinesisk soja)
* ½ tsk fint salt
* evt. 2 tsk atamon

Del blommerne og fjern stenen. Skær de halve blommer i mindre stykker. Pil løg og hvidløg. Flæk chilipeberne og fjern kernerne - under rindende vand. Snit det hele meget fint. Hak abrikoserne fint. Kog blommer, løg, hvidløg, chili, abrikoser, farin og limesaft i ca. 25 min. - eller til frugten er næsten helt udkogt og chutneyen er jævn. Smag til med fishsauce og salt.

Blommechutney
1 kg sveskeblommer
150 g løg, gerne skalotteløg
1 rød chili
20 g frisk ingefær
250 g rosiner eller sultanas
1 spsk groft salt
1 tsk knust, sort peber
400 g mørk farin eller Muscovadosukker
¼ l mild lys eddike, gerne hvid balsamico eller æbleeddike
2 tsk Rød Melatin
2 spsk sukker
evt. Atamon

Skyl blommerne, skær dem i kvarte og fjern stenene. Pil og hak løgene. Skær chili og ingefær i små tern. Kom blommer, løg, chili og ingefær i en rustfri stålgryde med rosiner, salt, peber, mørk farin og eddike. Bring gryden i kog og lad den koge ved svag varme under omrøring i ca. en time til chutney'en er ensartet og blank. Rør Melatin sammen med sukker og hæld det i chutney'en. Lad den koge endnu et par min. Hæld den på skoldede glas, der evt. er skyllet med Atamon.

onsdag den 12. august 2009

Om sommer i Italien

Åh - så er man tilbage på arbejdet igen - og mindes med længsel de solfyldte dage i Toscana. Den varme bløde luft og duften fra pinjetræerne når vi kørte i bjergene - kombineret med fantastiske glimt af dalene med byerne, klipperne, skovene og og og...

Og de bagende varme ture i byerne: Lucca, Pisa, Pistoia, Montecatini Terme, Volterra og mange flere.
At sidde og nyde de enkelte, men vanvittigt velsmagende frokostretter, fulgt op af slentreture rundt i de smukke gader.

Og markederne - med de fantastiske grønsager - som vi slæbte med hjem for at tilberede aftensmaden i huset på bjerget. At forsøge at genskabe diverse opskrifter. At sidde på terrassen og nyde et godt glas vin og den gode mad i godt selskab - mens børnene hyggede sig i fred og ro - aaahhh ferie!




Jeg vil bo 2 mdr. om foraåret og to måneder i sensommeren i Italien. Et par måneder om året i Norge - og så resten af tiden i DK med et par afstikkere...
Det er vel ikke for meget forlangt?

mandag den 13. april 2009

Om påske travlhed

Så går påsken på hæld - og med det tempo, som der har været på, er jeg lige ved at sige godt det samme!
Dagene op til påske var total Tycho Brahe-agtige: En vaskemaskine, der ikke ville vaske; en bil, men ingen nøgler og en total tætpakket kalender.
Men vasket fik vi og afsted kom vi - og midt i al rodet fik vi oven i købet set gode venners lille nyfødte dreng :-)

3 dage i Milano var perfekt - omend de også startede lidt kaotisk, idé min taske ikke kom med derned...
Men når enden er god er alting godt - og jeg fik af forsikringen 3.000 dask at shoppe for - og så stod min taske oven i købet på hotellet da vi kom hjem fra shopping :-D
Maden var forrygende, vejret var dejligt og Milano perfekt at ose i - det eneste rigtige minus var at vi ikke fik set Da Vinci's Den Sidste Nadver - der var udsolgt to uger frem i tiden...

De næste tre dage foregik i svigerfamiliens sommerhus - med hele familien samlet. Pyha - efter det er lidt ro tiltrængt.

Og så er der i øvrigt også behov for at slå mave - for vi havde hver en dag hvor vi skulle sørge for maden - og der blev disket op med lækkerier på stribe. Oven på Milanos fantastiske italienske køkken var det klart det lidt tungere danske der blev serveret her. Men det blev både til dyrekølle, skiden æg påskefrokost og en store tre-retters med lam...
De sidste par dage har vi slappet af herhjemme, besøgt min far & co og været på krabbefangst.
Nu trænger vi vist til lidt hverdag - på godt og ondt.

lørdag den 21. marts 2009

Om betalings besvær

Jeg var i min bank i går. Den ligger langt fra min bopæl - men jeg var i nærheden og havde for én gangs skyld et ærinde der.
Nemlig at få lavet en check på 400 € som depositum til det hus vi skal leje i Toscana.
Fyren dernede har det ikke så godt med alle de moderne teknologier - og han foretrækker derfor en god gammeldags check.
Det viste sig så at volde nogen problemer.

Først kom jeg i banken og forelagde mit ærinde - det viste de sandelig ikke lige om de kunne klare.
Men om jeg kunne komme tilbage? Jooo - jeg kom da forbi et par timer senere igen...

Et par timer senere:
Jo, de kunne godt lave en check. Men ikke lige nu - så de ville sende den til mig på mandag.
Jeeez - jeg havde nok en ide om det ikke var noget de sædvanligvis gjorde - men at det skulle give SÅ meget bøvl..

Men Danny-boy - checken er på vej - engang - i næste uge...

søndag den 15. marts 2009

Om at trøste shoppe

Jeg ved ikke helt om det er det jeg gør - eller i hvert fald er det kun en del af det - men mastercard'et har glødet de sidste par dage.
Men så igen - med det beløb jeg får tilbage i SKAT kan jeg tillade mig det!

Sommerferien er nu bestilt - og det er en drøm som går i opfyldelse: Vi skal sørme to uger til Toscana i selskab med gode venner. Fantastisk!

Derudover er den årlige kæreste tur med manden bestilt - 3 døgn i Milano i starten af påsken. I år fik tilbudene fra SAS' bonuspoint lov til at bestemme rejsemålet - i hvert fald delvist. Men jeg er jo en sucker for italiensk mad og design - så mon ikke det bliver et hit?

Hvad trøsten angår er det mere i retningen af underholdning det gælder - Barnaby og Morse...
Jeg har netop bestilt den dvd-boks jeg drømte om. Og i fredags røg der et Billedblad i kurven - bare for at jeg kunne glemme lidt og se Barnaby.

Mest af alt har weekenden været præget af tanker om min mormor. Vi fik en lang snak i lørdags - og hun er heldigvis ved godt mod.
Eftersom jeg har været alene med drengene det meste af tiden har tudeturen forholdsvis været holdt under bruseren - og jeg har fået kram i massevis.
Hvis bare, hvis bare, hvis bare tirsdag går godt!

fredag den 20. februar 2009

Om feriedrømme i en kold tid

Vi er begyndt at drømme om sommerferien - og snakke sommerferie planer.
Ungerne og jeg er ikke i tvivl om hvad vi hepper på:




Mon ikke vi kan lokke manden, med tanker om dette:






onsdag den 18. februar 2009

Om jobsøgning, kylling i grøn karry og ferieminder...

Aijs - jeg forsætter brokken. Der er ikke mange stillinger at søge. Ikke pga. finanskrise, men pga. min diagnose og de forbehold jeg skal tage med baggrund i den.
Egentlig ved jeg slet ikke om jeg orker at forsætte i mit fag - når jeg ikke kan arbejde med yndlings feltet...

Men lige nu er det nok mit bedste bud. Har fundet en lidt atypisk stilling - som jeg nok er en smule overkvalificeret til - der blot er på 28 timer om ugen. Det lyder temmelig perfekt - så nu skal jeg bare have skruet en god ansøgning sammen.
Og ellers beslutte mig for om jeg vil bide mit nuværende job i mig mens jeg går i tænkeboks - eller søge de jobs der er, men som jeg ikke finder overvældende interessante.

I mens vil jeg forkæle mig selv ved tanken om den gode mad jeg skal guffe i aften...

Ingredienser:
4 kyllingbryster uden ben og skind, hver skåret i 5 store stykker
400 ml kokosmælk (en dåse)
1 håndfuld hakkede pistacienødder

Grøn karrypasta
6 forårsløg
4-6 mellemstore grønne chilier, udkernede og finthakkede
2 fed hvidløg
1 spsk ingefær, skrællet og finthakket
1 spsk korianderfrø, knuste
½ tsk fintkværnet sort peber
½ håndfuld limeblade, iturevne
2 citrongræsstilke, istandgjorte og finthakket
2 store håndfulde frisk basilikum på stilk
3 store håndfulde frisk koriander på stilk
3 spsk olivenolie
Skal og saft fra 4 limefrugter

Læg alle ingredienserne til grøn karrypasta i en foodprocesspr og kør det sammen til det ligner en blød, grøn pasta. Mariner kyllingestykkerne i lidt af pastaen i 30 minutter. Hæld lidt olie på en varm wok eller på en dyb pande og læg kyllingestykkerne i. Steges i 4 minutter, før resten af marinaden tilsættes -det vil nu syde ophidset. Kokosmælken røres i, bringes i kog og simre stille i 8 minutter, indtil kyllingen er færdig. Smag til. Drys med pistacienødder og nogle korianderblade og server med dampet ris eller nudler.

Og ellers generelt bare nyde minderne fra ferien...

tirsdag den 17. februar 2009

Når hjemme ikke er bedst...

Så er vi hjemme igen. Og jeg sidder med en rigtig øv-følelse.
Ikke pga. ferien - for den har været fantastisk.
Vejret var perfekt, sneen var god - ungerne var utrolig lærenemme og seje!
Vi har grint og hygget hele ugen - på ski, på kælk, i badeland og i hytten.
Perfekt!

Turen frem og tilbage er gået fint - selv om vi havde lidt tekniske vanskeligheder i går*...
Huset herhjemme er som altid godt at vende hjem til - og ungerne har nydt at genfinde deres værelser :-P

Og ja, nu er vi så hjemme igen - og jeg kan næsten ikke udholde tanken om mit job.
Only one thing to do: Finde noget nyt - og jo før jo bedre! Og i dette tilfælde kan det slet ikke gå hurtigt nok.

*Der var en af os, som låste nøglen til bilen inde i bagagerummet, da vi skulle af færgen ... så der måtte låsesmed og en times venten til før vi kom fra borde... I det mindste slap vi for færgetrækket :-D

søndag den 8. februar 2009

Om lidt






er vi på vej afsted, afsted...

lørdag den 7. februar 2009

Om at lege storkøkken

Jeg er gået i gang med at koge en ordenlig balje minestrone - dels fordi jeg er blevet inspireret af de øvrige retter fra vores bryllups menu, som jeg har smidt her på bloggen i de sidste dage. Vi serverede nemlig minestrone som natmad. Dels fordi vi så kan slæbe en spand med til Norges-land - og have nem aftensmad deroppe en dag - når vi kommer ind fra sne og kulde...

Minestrone:
250 g hvide bønner
2 spsk olie
2 løg, hakkede
2 fed hvidløg, hakkede
4 tomater uden skind, hakkede
3 spsk hakket persille
2 ¼ l grønsagsbouillon
½ dl rødvin
1 gulerod hakket
1 pastinak hakket
2 kartofler, hakket
1 stilk bladselleri, hakket
3 spsk tomatpure
1 lille squash i skiver
60 g grønne bønner i mindre stykker
80 g nudler, suppehorn
salt og peber

Sæt bønnerne i blød natten over. Lad dem dryppe af. Kog dem i 15 minutter og hæld kogevandet fra. Varm olien op i en gryde og steg løg og hvidløg heri. Rør til løgene er klare. Tilsæt tomater, persille, hvide bønner, bouillon og vin. Simre under låg i to timer.

Gulerod, pastinak, kartofler, bladselleri og tomatpure kommes i. Suppen simre igen ca. 15 minutter under låg.

Til slut kommes squash, grønne bønner og nudler i gryden. Koges til nudlerne er næsten færdig.

torsdag den 5. februar 2009

Om at holde varmen

Jeg synes jeg forsætter med at små snoske - men på søndag skal vi altså afsted på skiferie - og jeg vil være frisk!
Så i aften står den på suppe - i varmens tegn :-P

Portugisisk kylling-, citron- og myntesuppe
Ingredienser:
4 kyllingefileter
½ løg, fint hakket
1½ l vand
1 terning hønsebouillon
2 spsk ris
1½ spsk citronsaft
4 spsk finthakket mynte

Læg kyllingen i en gryde sammen med vand, bouillon og løg. Bring i kog og skum overfladen. Kog i 3 minutter tilsæt ris og lidt salt. Lad suppen simre i ca. en halv time. Tag gryden af varmen og tag kyllingestykkerne op. Skær kødet i mindre mundrette stykker, og put dem tilbage i gryden. Tilsæt citronsaften og bring suppen i kog. Fordel mynten i de forvarmede suppeskåle. øs suppen op, og server med brød.

tirsdag den 3. februar 2009

Om planlægningsdjævelen

Jeg hører til typen der laver lister.
Lister over menuen, når der kommer gæster.
Lister over indkøb.
Lister over dagens opgaver.
Lister over hvad der burde gøres ved huset.
Lister over mulige biler - nu vi skal købe ny.
Og lister når jeg skal pakke, fordi jeg skal afsted på en dejlig afslappende ferie *fløjt*

Jeg må strengt taget være ret belastende, at være i nærheden af...
Men Hafjell: I'm almost ready!

onsdag den 14. januar 2009

Om alle de mange valgmuligheder...

Vi har snakket sommerferie i de sidste dage.
Om nye drømme og gamle drømme og hvad der er realitsiske drømme i forhold til at rejse med børn, budget osv. Og den slags er det sandelig ikke nemt at blive enige om!

Aftalen er nu at vi hver især skal stille tre senarier op - i forskellige prisklasser - og så tage snakken videre derfra. Men det gør det jo ikke spor nemmere!
Mine tanker er her i den tidlige startfase:
  1. Den eksklusive variant: Thailand i 3 uger (måske 4). Ankomst i Bangkok med de første 2-3 nætter booked på hotel på forhånd. Tid til aklimatisering og kanalrundfart mm. En uges tid på en af øerne - bo ved stranden, afslapning, snorkeling etc. En uges tid i Chian Mai - trekking, damerne med de høje halse etc. 3-4 dage i Bangkok - kultur med mere. Evt. en ekstra uge et fjerde sted...
  2. Mellemklasse variant: 14 dage i Grækenland. Leje af økonomi lejlighed/hus på fastlandet nær vand + bil. Kører rundt til kulturseværdigheder, bade, tage på ø-visit etc.
  3. Den økonomiske variant: Her er jeg noget blank. Vi har været i Norge/Sverige så mange gange at jeg godt kunne tænke mig et alternativ. Tænker lidt at tage bilen et stykke ned i Europa og leje et billigt sted - men hvor?
Der ud over har vi snakket Irland - uh det kunne være hyggeligt, Island - siger mig nok ikke så meget, USA - jeg vil nok gerne have mere tid, Japan - jeg synes det bliver aaaalt for dyrt og mange flere steder...

søndag den 4. januar 2009

Om at lande lidt sidelæns i det nye år...

For det føler jeg faktisk at jeg gjorde.
Egentlig var den forkromede plan at manden skulle sendes i byen med gode venner. Og så skulle jeg monster rå-hygge med drengene, en bunke pizza, en masse fyrværkeri og en Disney film.

I stedet endte vi hos gode venner alle sammen.
For inden var vi dog smuttet i internet frit sommerhus (svigernes), hvor vi har holdt til indtil den nåesløse hverdag hev os hjem i dag.
Dog med en afstikker nytårsaften - til vennerne.

Drengene og jeg fik dog alligevel fyret en del krudt af - der var til både tirsdag, onsdag, torsdag og fredag :-D
Jipieeeeee \o/

Og nytårsaften hos gode venner var fantastisk hyggelig. Maden var forrygende, selskabet var endnu bedre og ungerne opførte sig (næsten) eksemplarisk.
Og lige efter gentagende forsøg stod det stadig lige i dysten om Singstars titlen...

Turen hjem til sommerhuset var dog lidt lang - om end jeg blev begavet med det smukke syn af fyrværkeri på det meste af min tur.
Og naturen i sommerhuset har været så smuk så det er til at tude over - vi valgte dog i stedet at kravle i trær, hoppe på muldvarpeskud og lave sneengle ;-)

tirsdag den 30. september 2008

Om vægelsind

Oh - what to choose...

mandag den 29. september 2008

Om lyn sightseeing

Eftersom vi først var fremme i Berlin klokken 16 lørdag eftermiddag - og eftersom vi skulle spise klokken 18.30 - ja så var der ikke meget tid til at se byen.
Planen om et visit ved Gedächtniskirche blev aflyst - og i stedet summede jeg en tur ved Alexanderplatz. Samtidig kunne jeg så provianter lidt til løberen, som rekreerede på værelset.

Fernsehturme:
Marienkirche:
Verdensuret:
Rotes Rathause:
Vores hotel ved Alexanderplatz - hvor der såmen var nogen der rapellede ned...
Australsk rapelling:
Berlin by night - Fernsehturme:
Berlin by night - Tapas - mums!

Om Berlin Marathon 2008

Trætheden sidder stadig i kroppen.
7 timer på benene rundt i byen for at heppe - og 7 timer bag rattet på turen hjem - jeg gider slet ikke vide hvordan løberne må føle det i dag...

Så her er Berlin Marathon in pic's - det må række for i dag!

Ved godt 10 km - først kørestols-ræserne:
Så eliten:
Og så masserne:
Mellem 40 og 41 km:
Der var mange udklædte:
Der er ved at være udsolgt:
Slutspurt:
Mål!

torsdag den 18. september 2008

Om tossede nordmænd!

Vi skal på skiferie til vinter!
Det skulle vi teknisk set også sidste vinter - der var bare ikke noget sne da vi kom frem.

Men denne vinter skulle den være god nok.
I den forbindelse har jeg forsøgt mig med at bestille skiskole.
Først virkede systemet ikke.
Så sendte jeg en mail.
Som jeg aldrig fik svar på.
Og her 15 dage senere forsøger jeg mig med booking systemet igen!

Men det ender nok med jeg dropper det, for:
1) Jeg kan ikke se hvordan/når betalingen foregår
2) For at bestille liftkort skal jeg også bestille keycard.
3) For at bestille keycard skal man udfylde tre felter - men der står ikke hvilke data der skal fyldes i.

Det er ganske enketl for forvirrende for en eneste ganske forsnøvlet and!

torsdag den 4. september 2008

Om at være latterlig

På en skala fra 1 til 10, hvor latterlig er man så, når man på sit kommende London trip bliver nødt til at besøge undergrundsstationen Warwick Avenue, fordi man har hørt Duffy's sang lidt for mange gange...

For slet ikke at tale om, når man ved det flere måneder før man rent faktisk skal afsted...

Er det ikke snart november?