Om første dag

Jeg sidder på mit nye kontor i fred og ro.
Helt uden diverse stunts fra Klovnen.
Helt uden snak om hvem der mødte først og hvem der går sidst.

Totalt bomet oven på alle indtrykkene her på første dag.
Glad - og på vej hjem :-D

Om at kokse

Det skulle være så godt - og så er det faktisk skidt - måske?
Ih - jeg er helt rundt på gulvet i disse dage. Sendte for efterhånden tre uger siden 5 jobansøgninger ud. Blev så kaldt til samtale for 1½ uge siden - fedt nok.

Jobbet var spændene - men krævende og udfordrende. Jeg besluttede det nok var for meget til mig. Da de ringede og bød mig til 2. samtale og test sagde jeg derfor pænt nej tak.
De ringede så igen - og igen.
Vi endte med en aftale om at jeg i al fald ville have en form for deltid. At de forsatte med de andre 2. samtaler uden mig - men at jeg tog testen.
I går ringede sekretæren og sagde chefen ville ringe og snakke med mig om jobbet i dag. Og jeg er stadig bange for at det er for meget.

I fredags lå der to breve til mig i postkassen. Indkaldelse til yderligere to samtaler - en i går og en i mandags. Efter en del kalender jongelering lykkedes det for mig at få det til at gå op.
Samtalen i mandags var et total kiks. Ingen kemi og den var færdig efter godt 20 minutter - ikke overraskende fik jeg et afslag i går.

Samtalen i går var fantastisk - og jeg ønsker mig virkelig brændende det job. De har bedt om referencer - men også sagt de har gjort tilsvarende med en af de andre kandidater. Jeg får svar i dag. Jeg har valgt at være ærlig om min diagnose - og jeg er rædselslagen for om den kan være det afgørende udslag. Eller om jeg i det hele taget bare ikke er helt god nok.

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Brække mig eller tude. Men må denne dag dog snart få ende - for jeg er ved at kokse!
Og ja - jeg ved godt at verden ikke går under. Jeg er faktisk ved at brygge på en uopfordret ansøgning om en 30 timers stilling. Men alllllllllliiiiiiiigevel....

Om morgenen

Først hører jeg døren åbnes.
Så går alarmen - fordi døren ikke er lukket ordentligt igen.
En stemme mumler 'Det var sørens - jeg var sikker på, at jeg lukkede...'
Døren lukkes.
Så sjap, sjap, knirk, knirk - trin af våde kondisko på linoliumsgulvet.

Jeg kan så småt mærke hårene i nakken begynder at rejse sig - for jeg ved nu hvad der er i vente.

Mønter falder på gulvet.
Skridtene stopper - og man hører en samle dem op - lettere anstrengt.
Nogen af mønterne falder igen.
Sjap, knirk, knirk, knirk...
En hørm af bessefar deo begynder at smyge sig ind i kontoret.

Jeg er nu helt stiv i skuldrene - for nu varer det kun ganske få sekunder før:
FRANK træder ind af døren - og endnu en rolig morgenstund er slut!

Om modsætninger

Jeg er ved at brække mig over mit job. Jeg er ved at gå til.
Og lige nu er vi i voldsom krise - så jeg arbejder nogenlunde dobbelt tid i disse dage.

Alligevel er det lige nu det er skide skægt. Lige nu jeg blomstre.
For det er nu jeg endelig bliver udfordret. Det er nu jeg får lov at ping ponge, om løsninger, med de dygtige kolleger, der ellers bare plejer at sidde med ryggen til på hver deres kontor.
Lige nu føles det faktisk som om jeg er i live, når jeg er på jobbet.
Adrenalinet ruller og jeg får et kick.
Og det er fedt!

Om jokes der slutter med at være sjove...

'Frank' - min kollega (her på siden navngivet efter Frank Hvam i Klovn) - har netop for TREDIE gang i dag udløst sin stol, så han nærmest sidder på gulvet.
Det var sjovt første gang han gjorde det.
Jeg smilede 2., 3. og 4. gang.
5. og 6. gang havde jeg lidt svært ved at finde den rette grimasse.

Nu har vi delt kontor i snart 2 år.
Med ferie og sådan lidt vil det nok sige vi begge har været på kontoret ... godt 400 dage.
Han laver nummeret med stolen mellem 2 og 5 gange hver dag - dvs. det er cirka 717. gang han lige har gjort det, mens vi har delt kontor!

Jeg græmmes!

Om fastelavn forklædt som super-mom

Hvis der er noget jeg på absolut over-hele-hovedet ingen måde føler mig som i disse dage er det supermom!
Tvært i mod er jeg træt og småtvær over jobbet, det snaskede vintervejr og verden i al almindelighed. Det var der bare ikke plads til i denne weekend.

Så i stedet har jeg kokkereret, besøgt min mor (hvor vi fiksede diverse skavanker i hendes hjem), haft venner på besøg, bagt fastelavnsboller til skolen og været til niecens fødseldag...
Der ud over var der Disney og X-faktor hygge med drengene, som jo selvfølgelig også hjalp med bagværket, al vasketøjet og oprydningen. Og til niecens fødselsdag havde jeg, efter stærkt pres fra drengene, udklædt mig som bat-prinsesse :-P

Og hele tiden har jeg haft lyst til at kravle under min dyne og surmule. Jeg er glad for at jeg ikke gjorde det. For det HAR da været hyggeligt med drengene.
Men overskudet til en ny arbejdsuge er altså stort set ikke eksisterende.
Og så har jeg ondt i maven, fordi jeg også lige kom til at søge et job...

Om jobsøgning

Jeg har rent faktisk fundet hele to stillingsopslag, som jeg har lyst til at søge.
Det ene mere end det andet - men begge kunne fungere.

Begge indeholder dele af mit nuværende arbejdsområde og dele af et område jeg har snuset lidt til - og som jeg gerne vil snuse mere til.
Og begge er deltid.
Så nu er det bare med at få fingeren ud og gang i ansøgningerne i weekenden.

Om jobsøgning, kylling i grøn karry og ferieminder...

Aijs - jeg forsætter brokken. Der er ikke mange stillinger at søge. Ikke pga. finanskrise, men pga. min diagnose og de forbehold jeg skal tage med baggrund i den.
Egentlig ved jeg slet ikke om jeg orker at forsætte i mit fag - når jeg ikke kan arbejde med yndlings feltet...

Men lige nu er det nok mit bedste bud. Har fundet en lidt atypisk stilling - som jeg nok er en smule overkvalificeret til - der blot er på 28 timer om ugen. Det lyder temmelig perfekt - så nu skal jeg bare have skruet en god ansøgning sammen.
Og ellers beslutte mig for om jeg vil bide mit nuværende job i mig mens jeg går i tænkeboks - eller søge de jobs der er, men som jeg ikke finder overvældende interessante.

I mens vil jeg forkæle mig selv ved tanken om den gode mad jeg skal guffe i aften...

Ingredienser:
4 kyllingbryster uden ben og skind, hver skåret i 5 store stykker
400 ml kokosmælk (en dåse)
1 håndfuld hakkede pistacienødder

Grøn karrypasta
6 forårsløg
4-6 mellemstore grønne chilier, udkernede og finthakkede
2 fed hvidløg
1 spsk ingefær, skrællet og finthakket
1 spsk korianderfrø, knuste
½ tsk fintkværnet sort peber
½ håndfuld limeblade, iturevne
2 citrongræsstilke, istandgjorte og finthakket
2 store håndfulde frisk basilikum på stilk
3 store håndfulde frisk koriander på stilk
3 spsk olivenolie
Skal og saft fra 4 limefrugter

Læg alle ingredienserne til grøn karrypasta i en foodprocesspr og kør det sammen til det ligner en blød, grøn pasta. Mariner kyllingestykkerne i lidt af pastaen i 30 minutter. Hæld lidt olie på en varm wok eller på en dyb pande og læg kyllingestykkerne i. Steges i 4 minutter, før resten af marinaden tilsættes -det vil nu syde ophidset. Kokosmælken røres i, bringes i kog og simre stille i 8 minutter, indtil kyllingen er færdig. Smag til. Drys med pistacienødder og nogle korianderblade og server med dampet ris eller nudler.

Og ellers generelt bare nyde minderne fra ferien...

Når hjemme ikke er bedst...

Så er vi hjemme igen. Og jeg sidder med en rigtig øv-følelse.
Ikke pga. ferien - for den har været fantastisk.
Vejret var perfekt, sneen var god - ungerne var utrolig lærenemme og seje!
Vi har grint og hygget hele ugen - på ski, på kælk, i badeland og i hytten.
Perfekt!

Turen frem og tilbage er gået fint - selv om vi havde lidt tekniske vanskeligheder i går*...
Huset herhjemme er som altid godt at vende hjem til - og ungerne har nydt at genfinde deres værelser :-P

Og ja, nu er vi så hjemme igen - og jeg kan næsten ikke udholde tanken om mit job.
Only one thing to do: Finde noget nyt - og jo før jo bedre! Og i dette tilfælde kan det slet ikke gå hurtigt nok.

*Der var en af os, som låste nøglen til bilen inde i bagagerummet, da vi skulle af færgen ... så der måtte låsesmed og en times venten til før vi kom fra borde... I det mindste slap vi for færgetrækket :-D

Om tankemylder

Lige pt har jeg 3 emner, der kører på repeat på hjernene - og jeg er ved, at blive aldeles vanvittig over det!

Den første ting er det forbandede årsregnskab - med de komplikationer fusionen har medført. Der ud over er der utallige undskyldninger for hvorfor de forskellige underafdelinger ikke er færdige til tiden. Deadlines udskydes og rykkes i en uendelighed - og decentralt lever man højt på, at der ikke er nogen direktør her for tiden, til at slå i bordet.
Som det er lige pt kan jeg ikke se hvordan vi skal kunne nå det til revisorene kommer - men jeg kan jo så trøste mig med at det ikke er mit problem - for til den tid er jeg på skiferie i Norge...
Et eller andet sted er det bare ikke helt godt nok for mig - og jeg knokler for at gøre mit til vi når i mål!

Så er der det der med mandens nye job. For som det ser ud kan det ikke betale sig for os at få firmabil med i lønpakken - deres tilbud er simpelthen for dårligt. Det betyder vi skal ud og købe bil - og hold da op for en jungle.
Og ud over at skulle finde rundt i de forskellige mærker, ny vs brugt etc., skal jeg jo også lige forsøge mig med at opnå enighed med herren i huset. Lettere sagt end gjort!
For til trods for han lagde ud med at være heeeelt ligeglad - ja, så er hans begejstring for mine forslag ikke ligefrem overvældende.

Den sidste ting tæller i virkeligheden slet ikke - for det er nok snare et mangel på tanker end noget andet. Min forkølelse holder hårdt ved - og mens snotten bobler og syder, øjnene løber, halsen klør og temperaturen stiger, sidder jeg i perioder med åben mund og polypper og fatter mindre end ingenting af hvad der foregår rundt om mig.
Aften efter aften trisser jeg i seng kort efter ungerne - og det til trods vågner jeg næste morgen med et hoved der stadig dunker. Jeg gider ærlig talt ikke mere!

Om kolde tal og varm tomatsuppe

Jeg fryser, jeg er snottet og her er pisse koldt. Jeg har nu været syg i noget der minder om en uge - og har ignoreret det stort set lige så længe i årsregnskabets hellige navn.
Så mens jeg sidder og kæmper med regnskabstallene drømmer jeg om aftenens tomatsuppe. Med den skal jeg nok få varmen.

1 kg modne tomater (eller flåede tomater - hvilket nok er at foretrække smagsmæssigt her uden for sæson)
100 g bacon
2 løg
olivenolie
2-3 fed hvidløg
1 stor kviste timian
1 lille bundt merian
½ l vand
4 skiver tern brød

Snit løgene fint og sauter dem i en gryde med olie, tilsæt hvidløg,så tomater i store tern, timian, merian og til sidst vand. Lad suppen simre i 30 min. under låg. Smag til med salt og peber. Skær bacon i små tern og steg dem på en pande. Hæld fedtstoffet fra, tilsæt brødterningerne og rist dem gyldne.
Server suppen knaldvarm med de ristede bacon- og brødtern.

Om vedligeholdelse...

Jeg arbejder jo i et budgetkontor - og det er også her på kontoret vi laver årsregnskab.
I de sidste par dage har vi lige pludselig fået større forståelse for hvorfor vedligeholdelseskontoen er så høj...

Sagen er den, at på vores kontor, med 12 ansatte, er der to toiletter. Pt. er det ene utæt mens det andet løber. Dvs. skal man på toilettet får man enten våde sko eller kan ikke skylle ud...

Vi har derfor ringet til pedellen der har ansvar for vores bygning og bedt om de bliver lavet.
Joooh - det skulle de da nok - men det blev ikke lige i dag...
Jamen hvornår kunne det så blive.
Joooooh - de skulle jo først lige have bestilt to nye toiletter hjem...Altså, jeg forstå sådan set nok godt at det utætte toilet skal udskiftes - men det der løber burde de vel som minimum lige tjekke om det kan repareres?
Vi kan ikke lige umiddelbart skille det ad - men vi har jo så heller ikke noget værktøj på arbejdspladsen.

Personligt ville jeg i hvert fald straks tjekke, om det var noget jeg selv kunne fixe, hvis det var hjemme i privaten.
Dernæst ville jeg ringe til en blikkenslager, hvis jeg ikke kunne.
Og så ville jeg skifte det, hvis det var det jeg fik anbefalet!

Om budgetter

Jeg arbejder jo på et budgetkontor - så man skulle jo tro, at jeg havde fuld kontrol over den slags.
Og selv om det da også var Anden her, der tog fuld kontrol over processen i går, tog det alligevel et par timer at få stablet det hjemmelige budget på benene.
Men nu skulle 2009 være rimeligt på skinner for husholdningen - hvis vi ellers kan finde ud af at overholde planerne ;-)

På jobbet sidder vi tilgengæld med årsafslutning til op over begge øre - så budgetafvigelser er jeg omgivet af fra morgen til aften.
Men mon jeg lader mig afskrække af det...

Om weekend fryd :-D

It's friday I'm in love :-D
Eller sådan noget i den stil.
I hvert fald er jeg endelig ved at have kæmpet mig gennem en alt alt for lang arbejdsuge - og weekenden står på sommerhus! Bare fordi vi kan!

Jeg glæder mig så meget til at ligge derude og flyde i karbadet - for derefter at nusse ind foran pejsen med en god bog mens manden nyder en film og ungerne snorker i rummet ved siden af.
Til at spurte rundt i skoven efter ungerne og til at hoppe på muldvarpeskud på marken.
Til en tur i Randers Regnskov - hvor der er aaalt for varmt.
Til at værer langt væk fra belastende kolleger, kontor med træk og mit eget vanvid over kedsommelige arbejdsopgaver.

Jeg vil glemme alt om at det bare er for en kort weekend og nyde i fulde drag - før mandagen igen trækker mig ind i hverdagens (for tiden) uendelige grå trummerum.

Om ikke at orke

eller ikke at gide eller ikke at et-eller-andet.

Lige nu hænger jobbet mig så langt ud af halsen at jeg har kvalme, er lige ved at tude og min mave rumler rundt.

Gad vide om det bare er januar blues? I hvert fald er der ikke noget særligt spændende at byde ind på når jeg lurer jobmarkedet - så jeg må nok bide det i mig.

Øv!

Om træthed

Manden har været hjemme hos sit fædrende ophav - på tandlægebesøg.
I den forbindelse var det aftalt at han skulle have yngstemanden med til en hyggedag (de to store skulle jo passe skolen...).

I nat blev jeg så vækket en del gange af tvilling A, som kastede op - så han kom med på turen. for at kompenserer for denne uretfærdighed måtte jeg hente tvilling B direkte fra skolen - før SFO.

Inden da skulle der lige lukkes ned på kontoret til juleferien - med regnskabsafslutning 31.12.08...
Ikke fordi jeg har ferie nu - for vi skal skam på seminar på mandag (der holder alle andre fri - så vi misser ingen telefonopkald siger chefen *suk*).

Nu har vi så - med non-stop snak indlagt - guffet æbleskiver, pyntet udestue, gjort aftensmaden klar og fixet det sidste konfekt.
Vi har danset til Bølle Bob, læst historie og bygget Lego.
Sønnike er pt. stærkt optaget af det nyeste spil til deres PS2 - mens munden går uafbrudt.

Jeg er ærlig talt ved at værer en smule træt oven i låget - og jeg skal altså lige have lavet maden helt færdig og handlet før jeg kan koble helt af.
I morgen kommer der nemlig folk til fødseldags brunch klokken 10 - inden vi skal til min far og hans familie og holde jul.

Jo - jeg synes faktisk jeg har lov at værer lidt træt :-S
SÅ TAG LIGE OG KOM HJEM OG TAG LIDT OVER - om ikke andet så bare på snakkefronten :-)

Om Excel og manglende tålmodighed!

Lige om lidt bliver jeg nok nødt til at slå nogen ihjel!
For min tålmodighed rækker simpelthen ikke til mit Excel-program længere.
Hver eneste gang jeg ændre det mindste i regnearket låser den hele pc'en i flere minutter - og det samme når jeg gemmer.
Hvilket jeg gør ofte, eftersom regnearket også jævnligt lukker ned med en ukendt fejl...

Om at snyde sig selv

Eller noget...

Jeg tror egentlig jeg hele mit liv har følt at jeg har snydt mig igennem.
Hvis noget går godt tænker jeg altid – det er også fordi.

En god eksamens karakter kan altid forklares ved et heldigt emne, at jeg kunne slå op i en bog og skrive af eller jeg lige faldt over nogle gode kilder på nettet.
Og når jeg ikke havde læst mere end jeg havde kunne det i hvert fald ikke være fordi jeg var god til faget.

Dårlige eksamens karakter var naturligvis fordi jeg ikke havde gjort mig umage, ikke havde læst. Og når jeg så alligevel bestod var dewt naturligvis pga en venlig censor, et heldigt emne eller at jeg måtte slå op i lærerbøgerne.
Sjovt nok måtte de andre elever eller studerende alt det samme – men de var da skide seje når det gik dem godt. Og det var jo flot bare at bestå når det gik dem skidt. Og gik det dem rigtig skidt – ja så måtte de have været super uheldige!

Sådan har jeg følt siden jeg fik min første karakter.
Og det er jo yderligere blevet bekræftet af at min far altid har ment jeg ’havde potentiale til mere’.

Den følelse har i det hele taget fulgt mig i alle livets aspekter.

At jeg snød mig til gode venner – for hvis de virkelig vidst hvor rådden jeg var ville de være smuttet for længe siden.

At jeg snød mig til min løn – for hvis min arbejdsgiver vidste hvor lidt jeg lavede (og at jeg snød mig til det jeg lavede – jeg kigger jo efter i manualer og andet vi har liggende) – ja så ville jeg hurtigt være ude.

Men hvis det virkelig var sådan hvorfor får jeg så ros for mit arbejde? Er arbejdsgivere så dumme?
Det tror jeg egentlig ikke.

Men får starks det puffet væk. Der har jo aldrig siddet én i en tilsvarende position før. De ved ikke hvad de skal forvente. Jeg score points på en billig baggrund! Som med eksamenerne!

Om plejer der ikke er helt død

Sådan plejer vi ikke at gøre.
Bvaaaddrrrrrr.
Jeg brækker mig!
Nej, men min stilling er også forholdsvis nyoprettet.
Og jeg er her for at ændre nogle ting.
Og hvis du spørger mig om noget, så får du svar.
Jeg siger, hvordan jeg vil have det!
Og jeg argumenterer for det.
Og jeg stopper ikke fordi ’sådan plejer vi ikke at gøre’!
Kom med gode argumenter og jeg vil lytte.
Og lyt til hvad jeg siger.
Lad være med at modsige mig.
Og lad i sær være med at komme og spørg mig og så slutte med at gå til ordene ’jamen så går jeg op og gør som jeg sagde – så kan vi snakke om det andet senere’
ARRRRRRRGGGGHHHHHH!!!!!!!
Giv mig en boksebold!

Om andre, der søger og finder

Sakset fra vores hjemmeside:

Jeg er ked af at sige farvel til Aarhus Universitet efter så kort tid. Aarhus Universitet er en meget spændende og attraktiv arbejdsplads, som lige nu er inde i en fantastisk udvikling. Omvendt er jobbet som stadsdirektør i Århus så stor en udfordring, at jeg ikke kunne takke nej til dette meget attraktive tilbud, siger Niels Højberg.

Åh nej da - en udfordring du selv søgte...

Dejligt at jeg arbejder sådan et attraktivt sted - hvor hverken prorektorer eller direktøren gider blive. Og hvor man kan læse nyhederne 14 timer før på netaviserne end på intranettet...

Ja - man sporer en anelse bittehed!