Om afledningsmanøvre

Så sidder jeg i toget - og prøver at lade som om alt er peachy fine.
Det er det ikke - på ingen måde - men jeg orker altså bare ikke at stå for et mindre sammenbrud her i toget.
Jeg prøver at aflede tankerne, for tårene skal nok få frit løb senere.

Og så sidder jeg jo her og bliver lidt småirriteret på Gud og hvermand.
Selv på Lasse Rimmer.

Jeg har gået og funderet over det han skrev i sin blog.
Og på en gang synes jeg jo det er befriende at læse han bare lukker ud - og samtidig så synes jeg sgu han kommer til at virke lidt tøsefornærmet.
Og det er ikke første gang jeg har tænkt sådan.

Han har da helt sikkert ret i at en afstemning foretaget af Ekstrabladet umulig kan være helt uden slagside. Men når det så er sagt så er De Sorte Spejdere altså bare gode!
Og jeg kender ikke ret mange der er uenige på det punkt.

Og i stedet for at lade sig gå på af de ulige vilkår - hvorfor så ikke trække på skuldrene og tænke - så tæller den pris vist heller ikke for mere.
Jeg tror altså ikke danskerne generelt er så dumme at de tager en afstemning fra Ekstrabladet særlig højtideligt.

Og ja, jeg stemte på De Sorte Spejdere sidste år - selv om jeg er kvinde* og selv om mit kendskab til afstemningen udelukkende er fra bekendte på nettet.
Og ja - jeg synes faktisk de gør det bedre end Carsten Eskelund - som nok er sød og sjov, men mangler lidt modspil.
Og mindsandten - Morgenhyrderne fik min stemme i år. Ikke fordi de er oppe på sidden af visse af de andre endnu - men fordi de er nået forbavsende langt på den korte tid de har været på. Det tæller også for noget i min bog.

*Jeg vil til enhver tid hævde jeg er kvinde, selvom jeg høre De Sorte Spejdere, ser fodbold, drikke Guinness mm og har deltaget i sportsgrene som kuglestødning og wrestling...

Om ikke at ville se

Jeg sidder og prøver at tage mig voldsomt sammen!
Jeg skal have pakket min taske og fundet tøj frem - så jeg kan tage med toget voldsomt tidligt i morgen.
Men det er som om min krop og min hjerne ikke arbejder sammen om det.
Det er som om den rationelle del af mig ikke kan overbevise resten om at komme i gang.
Mest af alt forsøger jeg at bilde mig selv ind at hvis jeg ikke tager med det tog i morgen - så er det ikke virkeligt.
Hvis jeg ikke kommer til begravelsen så er du ikke borte.
Så er det hele bare et ondt marreridt - og jeg venter panisk på at vågne op.

Men jeg ved jo inderst inde godt at det ikke er sandt.
Dybt langt inde ved jeg at jeg aldrig igen skal se dit smil og hører din stemme.
Men visheden om det gør så ondt at jeg prøver at glemme det.

Lad lyset brænde lidt endnu
jeg blev her hos dig hvis jeg ku
men så snart dagen banker på
så må jeg gå

Gå der hvor vinden den blæser
og der hvor skæbnen
fører mig hen

Den største sorg
i verden her
er dog at miste den
den man har kær
den største sorg i verden her
er dog at miste

Om Dita Von Teese og wonderbra

Der er altså et eller andet særligt over Dita Von Teese - det er lige før hun får mig til at overveje min første wonderbra...

Om septemberhimmel og morgenkvalme

Der er noget helt særligt over septemberhimlen – bilder jeg mig i al fald ind.
Derfor kan det også tage mig længere end lang tid at komme fra sted til sted. For jeg skal liiiige stoppe for at lege med det nye kamera.
At det så slet ikke er egnet til den slags naturscenarier er en hel anden sag – og det lader jeg mig ikke stoppe af…

Aftenhimlen i fredags:

Og morgen himlen – ved 6.30-tiden i morges:

At morgenens tur så blev yderligere forsinket er en hel anden sag. En pludselig og voldsom kvalme tvang mig til at holde ind.
Jeg aner stadig ikke hvad der forårsagede det – for det er teknisk set ganske enkelt ikke muligt at det er graviditetskvalme (som jeg desuden aldrig har døjet med) – og jeg kan heller ikke komme på andre gode forklaringer.
Pistacienødder hjalp sjovt nok ikke - men i sidste øjeblik fandt jeg de ustyrligt syrlige drops jeg ellers havde disset - og de virkede!

Om gamle flammer

På vej til arbejde i dag hørte jeg radio - og de spillede Eros Ramazotti. Som jeg egentlig ikke er særlig vild med, men hans stemme fik mig til at tænke på min sidste ex. Den franske kok.

At vi gik fra hinanden var egentlig naturligt nok - for han kunne hverken dansk eller engelsk, og jeg kunne kun de franske gloser, som jeg havde terpet på kokkeskolen.
Men hold op hvor kunne manden gøre mig blød i knæene når han så mig dybt ind i øjenene med sine fantastiske brune øjne og fyrede en svada af fransk af...
Hvad han så sagde spillede lige pludselig en mindre rolle.

Og så var der det der med at sexe - som bare fungerede fantastisk godt mellem os. Af og til kunne jeg godt drømme om at det ikke altid skulle foregå på et højt akrobatisk plan - men bedre har jeg altså aldrig fået det!

Forklaringen på akrobatikken fik jeg måske et par måneder efter vi havde brudt - hvor jeg fandt en serie billeder af ham i et ældre pornoblad...

Lidt blød i knæene kan tanken om ham stadig gøre mig - men det er nu sjældent de strejfer mig. Og manden jeg endelig indså var den rette 6 mdr. senere er bestemt den rette for mig.

Men derfor kan men vel have lov at svælge lidt i minderne af og til - helt diskret...

Om klodsethed

Det er jo ærlig talt temmelig klodset, at have placeret et møde klokken 13 i kalenderen - når det rent faktisk er klokken 12...

Det hjælper dog lidt på fadæsen, når:
A) Man selv opdager det - og får ringet og undskyldt før de ringer og rykker efter en.
B) Man allerede var på vej afsted i fuld firspring mens man ringede - så man kun kom 15 minutter for sent.
C) At man har fundet en (intet mindre end) genial løsning på deres dilemma!

Jeg hader dog stadig at komme for sent.
For at trøste mig selv - tsk, tsk - kom jeg på vejen tilbage til at køre forbi yndlingspusheren efter forsyninger!

Disclaimer

Jeg har fået skæld ud - fordi jeg kaldte mig selv for ekspert her.
Det er jeg naturligvis på absolut overhovedet ingen måde!
Jeg var bare den - der efter at have fået forklaret de faglige termer - kunne finde de helt perfekte eksempler & cases...

Om hverdagens trummerum

Da jeg vågnede var min stemme gået sin vej.
Til gengæld kommer der af og til nogle mærkelige sæl-lignende lyde ud af min hals.

Ikke at jeg har tid til at tage mig af det - nu hvor ungerne næsten har spist morgenmad, jeg næsten har smurt madpakker og opvaskemaskinen næsten er fyldt.
Vi er også delvist påklædt og har næsten pakket tasker.
Manden er tilgengæld for længst over alle bakker!

Om lidt skal vi i skole, børnehave og på arbejde.
Når vi er hjemme igen skal vasketøjet på plads - og der skal ryddes op - så rengøringshjælpen kan komme til i morgen \o/

Og så er det på tide at kører afsted med ungerne til bedstefar - så han kan passe mens manden underviser og jeg er til forældremøde.
Når vi alle er hjemme igen - og børnene puttede skal manden træne til marathon og jeg skal have styr på økonomien.
Og det var så vist den dag.

Gad vide om det hele ikke bliver ganske ok når det kommer til stykket - men godt den slags ikke er i overtal. For der er ikke megen plads til hygge, leg og samvær med dem man virkelig gerne vil.

Om at være til nytte

Herren i huset underviser på ASB i markedsføring...
I morgen står den på viral markedsføring om blandt andet tribes og blog's.
Lige pludselig kan økonomen bruges som 'ekspert'.

Det havde vi ikke lige set komme!