Om Lasse Rimmer, Søren Krarup og det at være uendelig træt!

Jeg har et eller andet med Lasse Rimmer. Min mand påstår, at det er den mand han har størst frygt for nupper mig fra ham - og der kan han jo så være helt rolig :-)
Desuden lider han vidst selv af mere eller mindre samme svaghed...

Egentlig kan jeg jo ikke engang sige det er Lasse Rimmer, jeg har en svaghed for - men derimod den offentlige person Lasse Rimmer. Den humor og intelligens han udviser. Det er rart at lytte til folk der er klogere end en selv. I hvert fald når de har humor!

Jeg kan lide hans stand up, hans blog og når han er vært i morgenradio - de kan rent faktisk få mig i helt godt humør.

I går optrådte han med stand up i Århus - og jeg ville forfærdelig gerne have været inde og hører ham.
Desværre var der ingen der delte denne lyst - bortset fra manden (som jeg jo havde planer om at udnytte som babysitter...) - og jeg orkede ikke alene.
Hensyn til diagnose, træthed oven på den foregående uge og hensynet til den kommende weekend gjorde udslaget.
Selv om jeg blev ved med at overveje til jeg dejsede om sammen med yngstemanden klokken 19.40...

I morges hørte jeg så, som vanligt, morgenradio på vej til jobbet.
Og der blev jeg endnu engang mindet om hvor bundhamrende møgærgerligt det var at jeg ikke kom afsted.
Ikke pga. noget særligt morsomt. Men pga. Lasse's indignation over Søren Krarups udtalelser, i forbindelse med en rundspørge af Ekstra Bladet. Rundspørgen til Folketingets forsvarsudvalg viser nemlig, at medlemmerne ikke har styr på, hvor mange soldater Danmark har mistet i Afghanistan.

Søren Krarup svarede:

Ja, hvor mange er det? Jeg mener, det er ni. Jeg har ikke tallet på mig, så jeg kan ikke svare dig. Det er bare et spørgsmål om at kunne huske et tal, ikke?

Den slags gør mig sur!
For helt ærlig - mennesker er ikke bare tal!