torsdag den 15. januar 2009

Kartoffelsuppe

I aften er det tid til kartoffelsuppe - mums!
En af mine favorit retter - og hverken særlig fed, særlig dyr eller særlig besværlig!
Jubiiii \o/

Ingredienser:
Kartofler
Gulerødder ( ca. den halve mængde af kartoflerne)
Hønsbouillon
Porre
Bacon
Timian
Purløg

Kog kartofler og gulerødder møre i rigeligt vand tilsat hønsebouillon. Afkøl i suppen. Blend til en tyk suppe. Tilsæt timian, og de rensede porre skåret i ringe. Steg baconen og dryp fedtet af på køkkenrulle. Varm suppen langsomt op. Den brænder let på. Server med bacon krymmel og afklippet purløg.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ingen mængde-angivelser? Ih altså! :D

Anden sagde ...

Der står da forholdet mellem kartofler og gulerødder... :-D

Anonym sagde ...

Jamen jamen søde. Du ved da at jeg ikke kan finde ud af det ellers! Hvis jeg skal lave en potion til mig selv og evt så jeg har noget næste dag? Eller dagen efter? Kan det fryses? :P

Anden sagde ...

Det ved jeg sørmer ikke - vi plejer bare at spise det *grubler*

Når jeg tænker rigtig grundigt over det plejer jeg at tage lige så mange kartofler som vi plejer at spise til normal aftensmad + 1 pr. mand, ca. den halve mængde gulerødder og koge dem godt med - bum bum - ½ til 1/3 bouillonterning pr. mand.

½-1 porre pr mand og ca. en ½ pakke bacon...

Det er nok det bedste jeg lige kan klare det pt - har ALDRIG haft mængdeangivelser på denne opskrift, som i øvrigt er frit efter min mormor :-)

Send en kommentar