mandag den 12. januar 2009

Om gratineret laks

Uh - oven på al julemaden (- og tys inden alle fødseldagskagerne) - trænger jeg i den grad til lidt sund og nem mad. I aften står den på laks - og jeg har glædet mig hele dagen!

Ingredienser:

450 g laks i fire filetstykker
4 spsk citronsaft
100 g smør, blødgjort
6 skiver franskbrød, smuldret uden skorpe
6 spsk hakket persille
2 finthakkede skalotteløg
2 spsk hvidvinseddike
3 dl fiskebouillon

Læg laksen i et smurt ovnfast fad og dryp citronsaften over den. Rør smørret sammen med brød, hakket løg og persille. Krydr med salt og peber. Smør blandingen på oversiden af fisken. Hæld fiskebouillonen og hvidvinseddiken ved og sæt fadet i en 250 grader varm ovn i 10 minutter. Skru derefter ned på 200 grader i 5 minutter. Server med tomatsalat og friskbagt brød...

0 kommentarer:

Send en kommentar