fredag den 30. januar 2009

Om tapas

Jeg er blevet spurgt, hvad jeg ville lave, hvis menuen stod på tapas. Det er ikke sådan at svare på - for jeg elsker tapas og formår i reglen ikke at begrænse mig, når jeg først har kastet mig ud i produktionen. Men her er et meget begrænset udvalg af hvad jeg kunne finde på:

Jeg ville helt sikkert lave salte kartofler med mojo:
½ kg små kartofler
2-3 dl groft salt
Vand
Mojosauce:
2 dl olivenolie
1 spsk. hakket hvidløg
1 spsk. frisk basilikum
1 spsk. frisk oregano
1 spsk. bredbladet persille
salt, peber
saft af 1 citron
Fremgangsmåde

Kartoflerne koges med salt i vandet, indtil vandet er fordampet så saltet sidder på skrællen.
Rør alle ingredienserne sammen til mojosaucen og server til de skønne kartofler.
De kan også spises kolde.

Jeg kan også rigtig godt lide aubergin chips:
1 stk. aubergine, skåret i tynde skiver
Groft rugmel
Olie til friturestegning
Salt

Aubergineskiverne vendes i rugmelen på begge sider, olien kommes i en gryde og varmes op. Kom skiverne i den varme olie, og steg dem til de er brune på begge sider. Tag dem op og læg dem på fedtsugende papir og drys med det samme med salt. Serveres varme.

Måske noget med artiskokhjerter:
Artiskok hjerter fra glas eller dåse (ikke marineret)
Serrano skinke, skåret i små firkanter
Revet ost
Olivnolie, evt. med smag af krydderier

Artiskokhjerterne deles på langs og lægges til afdrypning. Et fad/tallerken der kan tåle at komme i ovnen, smøres med olie og de halverede artiskokhjerter lægges på fadet med skæreside opad. Fadet sættes i en 225° varm ovn i 4-5 minutter intil artiskokhjerterne begynder at tage farve. Pensel artiskokhjerterne med olivenolie og kom de små firkanter af serranoskinken på artiskokhjerterne og tryk let med en ske. Kom det revne ost over hver artiskokhjerte og sæt fadet i ovnen igen ved 225° i ca 3-4 minutter, alt efter hvor mørk man vil have osten. Spises varme med det samme.

Tit laver vi også noget med muslinger - f.eks:
450g friske muslinger
3 spiseskefulde vand
1 spiseskefuld smeltet smør
1 spiseskefuld olivenolie
3 spiseskefulde frisk revet parmesan ost
2 spiseskefulde frisk hakket persille
2 fed hvidløh, fint hakket
½ teskefuld groft kværnet peber

Skrub muslingerne godt, og skrab urenheder af med en kniv, er der nogle der er åbne, bank på dem og hvis de ikke lukker sig, smid dem ud.
Kom muslingerne og vandet i en stor gryde, læg låg på og kog dem ca 5 min eller indtil muslingerne har åbnet sig.
Hæld vandet fra og smid de muslinger ud som ikke har åbnet sig. Fjern den øverste skal på hver musling, og lad muslingerne blive i den anden halvdel.
Kom muslingerne i en ildfast skål, og sæt dem tæt ved siden af hinanden så de står plant.
Tænd for grillen til højeste niveau. I en lille skål blandes det smeltede smør, oliven olien, parmesan osten, persille , hvidløg og peber.
Plaser en lille mængde af denne oste-blanding ovenpå hver musling.
Grill dem nu i ca 2-3 min. eller indtil muslingerne syder og er gyldne.
Server muslingerne i skallen, men husk at give gæsterne servietter til at tørre sig om munden.
I stedet for Serranoskinke kan der evt. bruges bacontern eller svampe.

Så har vi altod lidt forskelligt grønt - f.eks:
1 ds. asparges, store
Mayonnaise
1 glas artiskokker
1 glas Pimentos
2 fed hvidløg, hakket

Aspargesene lægges på et fad, serveres med mayonnaise. De bedste er de store fra Lodosa.

Artiskokkerne kan serveres kolde lige fra glasset efter at væden er hældt fra. Skal de severes varme, hældes væde og artiskokker i en lille gryde, hvor de opvarmes. Når det koger tages artiskokkerne op og vandet jævnes med en meljævning. Når saucen er klar hældes den over artiskokhjerterne og man kan efterfølgende drysse med lidt ristet chorizo-pølse i tern, serano-skinke i tern eller bacon i tern.

Pimentos lægges på et ildfast fad, drysses med de hakkede hvidløg og sættes i en forvarmet ovn ved 200° i ca. 4-5 minutter. Serveres varme (bliver hurtigt kolde).

Og så køber jeg også noget god spansk pølse og skinke - mums!
Til det hele severes godt brød.

0 kommentarer:

Send en kommentar