torsdag den 11. december 2008

Om sygdom

Ah - det var såmen bare en omgang bihulebetændelse kombineret med en mellemøresbetændelse...
Nu er jeg på penicillin og trommehinden er sprunget - så nu kan det da kun gå fremad.
Kan det ikke?

onsdag den 10. december 2008

Om jødekager

Cirka 130 styks :-)

Dej:
250 g hvedemel
½ tsk. bagepulver
1 tsk. vanillie
175 g smør
1 æg
125 g sukker

Pynt:
Sammenpisket æg
2-3 spsk. sukker.
1 tsk. kanel. evt.
3-4 spsk. finthakkede mandler

Mel, bagepulver og vanillie sigtes sammen. Kold smør hakkes i. Æg og sukker røres til ægggesnaps hvormed melet samles. Dejen stikkes ud i runde kager der stilles på bageplader og pensles med æg.
Sukker og kanel blandes og drysses på. Lidt finthakkede mandler kan lægges midt på hver kage. Pladerne sættes i forvamet ovn.

Bagetid: ca. 8 min. ved 200 grader.

Betegnelsen "jødekager" kendes også fra 1700-tallet men betød den gang en slags krydret bollelignende kage med rosiner, som blev forhandlet i jødiske bagerier.

tirsdag den 9. december 2008

Om vanilliekranse

Cirka 80 styks :-)

250 g mel
200 g smør eller margarine
150 g sukker
1 stor æggeblomme
½ tsk. hjortetaksalt

Korn af en god vanillestand
Smørret smuldres i melet. Sukker og hjortetaksalt kommes i, vanillekornene piskes med æggeblommen og tilsættes. Ælt det hele sammen til en blød, smidig dej. Lad dejen hvile tildækket i køleskabet mindst en times tid gerne til næste dag.

Kør dejen gennem kødhakkeren med stjernepladen på i så lange stænger, som du kan styre. Skær stængerne i stykker af ca. 8 cm og form dem let til kranse. Kør alle dejstumperne igennem kødhakkeren igen og slut af med at køre et stykke sammenrullet bagepapir igennem få at få det sidste af dejen ud.

Sæt kransene på bagepapir på en kold bageplade (ellers flyder de ud...), og bag dem ved cirka 175° i 6-8 minutter, til de er let gyldne.
Køles helt af på en bagerist, før de lægges i en kagedåse med tætsluttende låg.

Om selvmelidenhed...

Snot og slim.
Hoste og nysen.
Øm hals og smertende øren.

På 3. uge - og jeg tæller stadig. ØV!

fredag den 5. december 2008

Om julekonfekt...

Markokugler (16–18 stk.)
200 g marcipan
60 g kokosmel
2 spsk. likør
1 spsk. kakao
Overtræk:
chokolade
Pynt:
kokosmel
konfektkapsler

Ælt marcipanen med kokos, likør og kakao. Rul massen til en pølse og del den i 16 – 18 stykker. Tril dem til kugler. Smelt chokoladen over vandbad. Dyp kuglerne i smeltet chokolade og sæt dem på papir. Drys kokosmel på og lad dem tørre helt. Læg kuglerne i konfektkapsler.

Mozartkugler (15 stk.)
200 g Marcipan
50 g Blød Nougat
100 g Overtræk

Skær en skive Marcipan, sæt et stykke Nougat på og rul det til en kugle. Overtrækkes to gange med et tyndt lag smeltet Overtræk – gerne ved at rulle kuglerne i hånden med overtræk på fingrene.

Nougatine

100 g blød nougat
200 g chokolade

Smelt nougat og chokolade sammen over vandbad - hæd i silikoneforme.
Tilføj evt. en hasselnød, lav dem i lag med en nougatine af henholdsvis mørk og hvid chokolade etc.

Mandelkonfekt
Brændte mandler
Marcipan
Hvid eller Mørk Overtræk

Knus brændte mandler og ælt dem med Marcipan. Tril til små kugler og form små brød. Pensl brødene eller dyp dem i Hvid eller Mørk Overtræk.
Pynt: Knuste brændte mandler.

Baileys kugler
200 g Marcipan
Ca. ½ dl Baileys
Mørk Overtræk
Nesquick

Ælt Marcipan og Baileys sammen. Smag evt. til med mere Baileys.
Tril kugler og vend dem i smeltet
Mørk Overtræk. Tril kuglerne i kakaopulver, mens de endnu er fugtige.

Alle varianter både med almindelig marcipan - og hjemmelavet diabetes variant...

Om Excel og manglende tålmodighed!

Lige om lidt bliver jeg nok nødt til at slå nogen ihjel!
For min tålmodighed rækker simpelthen ikke til mit Excel-program længere.
Hver eneste gang jeg ændre det mindste i regnearket låser den hele pc'en i flere minutter - og det samme når jeg gemmer.
Hvilket jeg gør ofte, eftersom regnearket også jævnligt lukker ned med en ukendt fejl...

onsdag den 3. december 2008

Would you know my name
If I saw you in heaven
Will it be the same
If I saw you in heaven

I must be strong, and carry on
Cause I know
I don't belong
Here in heaven

Would you hold my hand
If I saw you in heaven
Would you help me stand
If I saw you in heaven
I'll find my way, through night and day

Cause I know I just can't stay
Here in heaven

Time can bring you down Time can bend your knee
Time can break your heart
Have you begging please
Begging please

(instrumental)

Beyond the door
There's peace I'm sure.
And I know there'll be no more...
Tears in heaven

Would you know my name
If I saw you in heaven
Will it be the same
If I saw you in heaven
I must be strong, and carry on

Cause I know I don't belong
Here in heaven

Cause I know I don't belong
Here in heaven

tirsdag den 2. december 2008

Om reagensglas

Hvor hulen køber man mon sådan nogen henne?

Om at snyde sig selv

Eller noget...

Jeg tror egentlig jeg hele mit liv har følt at jeg har snydt mig igennem.
Hvis noget går godt tænker jeg altid – det er også fordi.

En god eksamens karakter kan altid forklares ved et heldigt emne, at jeg kunne slå op i en bog og skrive af eller jeg lige faldt over nogle gode kilder på nettet.
Og når jeg ikke havde læst mere end jeg havde kunne det i hvert fald ikke være fordi jeg var god til faget.

Dårlige eksamens karakter var naturligvis fordi jeg ikke havde gjort mig umage, ikke havde læst. Og når jeg så alligevel bestod var dewt naturligvis pga en venlig censor, et heldigt emne eller at jeg måtte slå op i lærerbøgerne.
Sjovt nok måtte de andre elever eller studerende alt det samme – men de var da skide seje når det gik dem godt. Og det var jo flot bare at bestå når det gik dem skidt. Og gik det dem rigtig skidt – ja så måtte de have været super uheldige!

Sådan har jeg følt siden jeg fik min første karakter.
Og det er jo yderligere blevet bekræftet af at min far altid har ment jeg ’havde potentiale til mere’.

Den følelse har i det hele taget fulgt mig i alle livets aspekter.

At jeg snød mig til gode venner – for hvis de virkelig vidst hvor rådden jeg var ville de være smuttet for længe siden.

At jeg snød mig til min løn – for hvis min arbejdsgiver vidste hvor lidt jeg lavede (og at jeg snød mig til det jeg lavede – jeg kigger jo efter i manualer og andet vi har liggende) – ja så ville jeg hurtigt være ude.

Men hvis det virkelig var sådan hvorfor får jeg så ros for mit arbejde? Er arbejdsgivere så dumme?
Det tror jeg egentlig ikke.

Men får starks det puffet væk. Der har jo aldrig siddet én i en tilsvarende position før. De ved ikke hvad de skal forvente. Jeg score points på en billig baggrund! Som med eksamenerne!