tirsdag den 3. februar 2009

Om bryllups-kanapeer

Lidt flere kanapeer - denne gang dem vi brugte til velkomstdrinken og til forretstallerken ved vores bryllupsfest:

Rygeostcreme:
175 g rygeost
4 spsk creme fraiche
½ bdt purløg
Salt og friskkværnet peber
Røres sammen og stilles på køl.

Paté med feta:
155 g pinjekerner
500 g fetaost
2 dl piskefløde
2 tsk groftkværnet peber
25 g frisk hakket mynte
30 g frisk hakket dild
30 g frisk hakket persille
Rist pinjekernerne og køl. Hak groft i blender. Tilsæt smuldret feta, fløde og peber. Blend til massen er glat. Tilsæt krydderurter. Blend igen. For en skål med film. Hæld massen i og pres godt sammen. Sættes i køleskabet.
Garner med pinjekerner Tages ud 30 minutter før servering.

Tomattapernade:
200 g sorte oliven uden sten
100 g soltørrede tomater i olie
3 fed pressede hvidløg
Saft af ½-1 citron
½ potte frisk basilikum
ca. 4 spsk olivenolie
Tabasco – ca. 1 tsk
Blend oliven, tomater og hvidløg. Tilsæt citronsaft og basilikum og kør videre. Kom olien i –kør videre til massen hænger sammen, men er grov. Smag til med tabasco.

Indbagte kyllingericottapølser:
1 æg
375 g magert, hakket kyllingekød
200 g ricottaost
2 spsk hakket frisk basilikum
1 spsk hakket frisk purløg
½ tsk salt
4 plader frossen butterdej
1 æg til pensling
Æg, kød, ricotta, basilikum, purløg, salt og peber røres sammen. Butterdejen rulles ud til ca. 25 cm. Kødet lægges på. Rulles sammen og pensles. Hver plade skæres i 6 stykker. Bages i ca. 25 minutter ved 210 grader. Optøes ved 180 grader i ca 10 minutter.

Marinerede asparges:
4 grønne asparges
3 hvide asparges
3 spsk hakket basilikum
3 spak hakket persille
4 finthakkede ansjoser i olie
1 spsk dijonsennep
1-2 spsk hvidvinsolie
3 spsk olivenolie
Aspargesene skæres i stykker. Marinaden røres sammen. Marinaden hældes over aspargesene.

Rejer i hvidløg og chili:
400 g rejer
4-5 fed hvidløg
1 rød chili
1 spsk olivenolie
1 spsk smør
4 spsk citronsaft
3 spsk hakket persille
½ tsk salt og friskkværnet peber
Rør marinaden sammen. Tilsæt rejer. Stil på køl.

0 kommentarer:

Send en kommentar