Jeg er gået i gang med at koge en ordenlig balje minestrone - dels fordi jeg er blevet inspireret af de øvrige retter fra vores bryllups menu, som jeg har smidt her på bloggen i de sidste dage. Vi serverede nemlig minestrone som natmad. Dels fordi vi så kan slæbe en spand med til Norges-land - og have nem aftensmad deroppe en dag - når vi kommer ind fra sne og kulde...
Minestrone:
250 g hvide bønner
2 spsk olie
2 løg, hakkede
2 fed hvidløg, hakkede
4 tomater uden skind, hakkede
3 spsk hakket persille
2 ¼ l grønsagsbouillon
½ dl rødvin
1 gulerod hakket
1 pastinak hakket
2 kartofler, hakket
1 stilk bladselleri, hakket
3 spsk tomatpure
1 lille squash i skiver
60 g grønne bønner i mindre stykker
80 g nudler, suppehorn
salt og peber
Sæt bønnerne i blød natten over. Lad dem dryppe af. Kog dem i 15 minutter og hæld kogevandet fra. Varm olien op i en gryde og steg løg og hvidløg heri. Rør til løgene er klare. Tilsæt tomater, persille, hvide bønner, bouillon og vin. Simre under låg i to timer.
Gulerod, pastinak, kartofler, bladselleri og tomatpure kommes i. Suppen simre igen ca. 15 minutter under låg.
Til slut kommes squash, grønne bønner og nudler i gryden. Koges til nudlerne er næsten færdig.
lørdag den 7. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar