Jeg ved ikke helt om det er det jeg gør - eller i hvert fald er det kun en del af det - men mastercard'et har glødet de sidste par dage.
Men så igen - med det beløb jeg får tilbage i SKAT kan jeg tillade mig det!
Sommerferien er nu bestilt - og det er en drøm som går i opfyldelse: Vi skal sørme to uger til Toscana i selskab med gode venner. Fantastisk!
Derudover er den årlige kæreste tur med manden bestilt - 3 døgn i Milano i starten af påsken. I år fik tilbudene fra SAS' bonuspoint lov til at bestemme rejsemålet - i hvert fald delvist. Men jeg er jo en sucker for italiensk mad og design - så mon ikke det bliver et hit?
Hvad trøsten angår er det mere i retningen af underholdning det gælder - Barnaby og Morse...
Jeg har netop bestilt den dvd-boks jeg drømte om. Og i fredags røg der et Billedblad i kurven - bare for at jeg kunne glemme lidt og se Barnaby.
Mest af alt har weekenden været præget af tanker om min mormor. Vi fik en lang snak i lørdags - og hun er heldigvis ved godt mod.
Eftersom jeg har været alene med drengene det meste af tiden har tudeturen forholdsvis været holdt under bruseren - og jeg har fået kram i massevis.
Hvis bare, hvis bare, hvis bare tirsdag går godt!
søndag den 15. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar