Om slåensnaps

Der vokser slåenbuske mange steder. De er omkring et par meter høje og har masser af torne. Om foråret kan buskene kendes på deres smukke hvide blomster-pragt og hen på eftersommeren eller efteråret på deres dybblå – næsten sorte – bær. Bærrene er på størrelse med små kirsebær, de har sten og de smager ualmindelig besk, så man skal ikke prøve at spise dem, selvom de er modne. Lidt afhængig af årets vejr er de modne i sidste halvdel af september – eller i begyndelsen af oktober. Hvis de er modne slipper de let af grenen, men pas på tornene.

Når de er plukket, er bærrene absolut ikke egnet til at lave snaps på. De skal først have frost. Man kan naturligvis lade bærrene sidde på buskene til frosten kommer på naturlig vis, men så har fuglene nok været der først. De elsker nemlig slåen. Det sikreste er derfor at plukke bærrene ved efterårstide, og derpå lægge dem i fryseren. De må gerne ligge på frost i flere måneder.

Når tiden – og lysten – er inde tager jeg et stort glas med låg.
Jeg hælder de frosne slåenbær i glasset så det er ca. en tredjedel fuldt, derpå hælder jeg vodka på bærrene.
Jeg lukker glasset, og så gør jeg ikke noget i de næste tre – fire måneder, men i løbet af få dage bliver væsken i glasset dybrød. Portionens størrelse kan naturligvis varieres efter lyst og behag.

Jeg bruger vodka fordi alkoholen i sig selv ikke må smage af noget som helst – så anden smagfri alkohol kan naturligvis også bruges - forudsat at procenten er ca. 37 – 42 %.

Når de tre – fire måneder er gået hælder jeg først hele glassets indhold gennem en si så bær og væske bliver adskilt. Jeg filtrerer derpå væsken gennem et the filter. Så hælder jeg væsken på rengjorte flasker – brug eventuelt vodkaflaskerne, men fyld dem ikke helt. Nu skal der nemlig smages på produktet, og da der ikke kan diskuteres om smag, er det ganske op til en selv, om der skal fortyndes med lidt eller meget ny vodka.
Jeg plejer at fortynde med ca. en tredjedel ny vodka, men det er nu min smag.
Når jeg synes, at der er fortyndet nok, tilsætter jeg 10 ml. rørsukker pr. flaske (det er en meget lille theskefuld). Det gør jeg for at give den færdige snaps en mere rund smag – men det er naturligvis igen et spørgsmål om smag og behag.

Nu er snapsen i princippet færdig, men det tilrådes kraftigt at lade den stå på flaskerne i endnu nogle måneder – den bliver faktisk bedre jo længere tid der går.

Skål!