Om at være et godt eksempel

Når man nu kommer ud til familien efter en lang dags arbejde - ja så er det jo pragtfuldt at blive modtaget med åbne arme.
Man blev endvidere modtaget af én der synes det var spisetid - og at jeg skulle lave mad.
Jeg ville så gerne skyde det en times tid - så børnene ikke skulle affodres to gange før sengetid.

Der var så én der ikke kunne vente den time.
Som havde mavekneb.
Og som viste æbler er godt mod dårlig mave.

Så der var én der satte to svingende store skudefuld æblegrød med makroner og fløde til livs.
I stuen.
Ved sofabordet.
Og som svarede de nysgerrige børn, at mor havde sagt de ikke måtte få.

Da der så var mad, var der én der ikke var sulten.
Som havde mavekneb.
Og som ikke vidste, om der kunne klemmes noget ned.
Lægen, der var tilstede, rådede til at spise en portion ris, når det var maven der var bøvl med.

Men der var én, der ikke lyttede til lægens råd - og i stedet endte med at proppe sig med biksemad og spejlæg.*
For så at gå i seng og pleje maven.
For at stå op igen da alt var ryddet og børnene puttet.

Og så sad den ene, mens vi andre forsøgte at se tv-avisen, og himlede op om hvor fantastisk det var, at jeg kunne få mine unger til at spise aftensmaden etc.
For det var aldrig lykkedes for den ene.

Yearh - I wonder why...

*Ja - den stod på restemad i går: Biksemad med spejlæg, boller i karry med ris, kyllingelår i svøb, salat og rå gulerødder.