Altså teknisk set kan man jo ikke påstå jeg er særlig alene.
For når man overnatter i et sommerhus sammen med 5 børn og 4 andre voksne - så er der altså flere end rigeligt omkring én.
Og når man så står op og køre på arbejde - hvor man blandt andet deler kontor med idioten fra sidste uge - så er der jo også selskab.
Så min alene følelse handler nok mere om at savne den eneste ene.
Ham jeg gerne vil læne mig opad.
Ham jeg gerne vil læsse alle mine fustrationer af til.
Ham der så gerne skulle give mig et kram og sige at alt bliver ok.
Så jeg kan sove godt igen.
Han er desværre langt over på den anden side af Atlanten - så lige netop det savn må jeg nok bære ene alene til på fredag.
4 nætter tilbage!
mandag den 13. oktober 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar