Kakaokage | |||
Ingredienser: 250 g blødt smør 500 g sukker 4 æg (str. mellem) 450 g hvedemel (ca. 7½ dl) 50 g kakao (ca. 1 dl) 4 tsk bagepulver 4 tsk vanillesukker 1½ dl yoghurt naturel 2½ dl Matilde kakaomælk 100 g mørk chokolade 100 g hvid chokolade Bagetid: Ca.1 time og 10 min ved 175° | | ||
Sådan gør du: Pisk smør og sukker sammen til det smuldrer. Pisk æggene i ét ad gangen. Pisk blandingen til den bliver let og luftig. Bland mel, kakao, bagepulver og vanillesukker sammen. Vend det (drysset gennem en sigte) i smørblandingen, skiftevis med yoghurt og kakaomælk. Beklæd en bradepande (ca. 6 x 22 x 30 cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Bag kagen midt i ovnen. Løft forsigtigt kagen ud af bradepanden ved hjælp af bagepapiret. Lad kagen køle af på en bagerist. Smelt de to slags chokolade i hver sin skål i vandbad. "Tegn" med smeltet mørk- og hvid chokolade et Matildehoved eller fordel fx den mørke chokolade over hele kagen og "tegn" et smukt mønster med den hvide. Tip: Kagen kan bages dagen i forvejen Frysning: Egnet |
Og af hensyn til diverse helsefanatikere smide jeg også lige en advarsel:
12-01-2007
Matilde kage...
Hej.
Hos os, som hos så mange andre, bliver diverse kartoner studeret grundigt, og vi prøver ofte nogle af opskrifterne.
Vi blev faktisk alle en smule forbløffede/forargede over at erfare, at der er en opskrift på en Matilde kage på den økologiske Matilde kakao, der indeholder så meget fedt, at den burde være forbudt for børn og for voksne, for den sags skyld.
Mine børn og jeg går meget op i ernæring, og den var vi enige om aldrig nogensinde kommer ud af vores ovn.
Jeg er ikke ekspert i at udregne fedtprocenter, men med 250 gr. smør, 500 gr. sukker, 4 æg og 200 gr. chokolade er den klart over, hvad jeg vil byde min familie.
Jeg synes, I bør overveje at fjerne denne opskrift.
Vi taler om børn, der får forkert og for fed mad - den opskrift må være smuttet igennem jeres ellers udmærkede kvalitetskontrol.
Overvej sunde opskrifter på (øko)mælk, quizer og konkurrencer - det giver en fantastisk opmærksomhed på morgenbordet og anledning til debat.
Sunde fedtfattige hilsner
Fam. Rosvall Gormsen, Højbjerg
SVAR:
Hej Grethe,
Tak for din e-mail ang. Matilde chokoladekage og tips til markedsføring.
Det glæder os, at I synes om vores budskaber og opskrifter vores kartoner.
Vi vil klart overveje, om det er relevant at tilpasse opskriften på Matilde chokoladekagen.
Med venlig hilsen
Arla Foods
Jakob Nørgaard
Marketing Danmark
Jeg er bange for, at jeg ikke har meget respekt for den slags hellige køer!
Vi lever altså også sundt i hverdagen og så videre - men når der skal kage på bordet så går vi IKKE op i den slags!
Så hellere lade være med at spise kage.
Og årsagen til det hele kan findes her :)
1 kommentarer:
ejjj nu må det da stoppe :) så må man jo spise mindre kage.. sådan et enkelt stykke skader da ikke !
lidt godt må man jo også leve.. og håber ALDRIG i laver om på den kage... det jo heller ikke meningen man kværner sådan en hel kage selv.
Send en kommentar