Om ikke at ville se

Jeg sidder og prøver at tage mig voldsomt sammen!
Jeg skal have pakket min taske og fundet tøj frem - så jeg kan tage med toget voldsomt tidligt i morgen.
Men det er som om min krop og min hjerne ikke arbejder sammen om det.
Det er som om den rationelle del af mig ikke kan overbevise resten om at komme i gang.
Mest af alt forsøger jeg at bilde mig selv ind at hvis jeg ikke tager med det tog i morgen - så er det ikke virkeligt.
Hvis jeg ikke kommer til begravelsen så er du ikke borte.
Så er det hele bare et ondt marreridt - og jeg venter panisk på at vågne op.

Men jeg ved jo inderst inde godt at det ikke er sandt.
Dybt langt inde ved jeg at jeg aldrig igen skal se dit smil og hører din stemme.
Men visheden om det gør så ondt at jeg prøver at glemme det.

Lad lyset brænde lidt endnu
jeg blev her hos dig hvis jeg ku
men så snart dagen banker på
så må jeg gå

Gå der hvor vinden den blæser
og der hvor skæbnen
fører mig hen

Den største sorg
i verden her
er dog at miste den
den man har kær
den største sorg i verden her
er dog at miste