Om gamle flammer

På vej til arbejde i dag hørte jeg radio - og de spillede Eros Ramazotti. Som jeg egentlig ikke er særlig vild med, men hans stemme fik mig til at tænke på min sidste ex. Den franske kok.

At vi gik fra hinanden var egentlig naturligt nok - for han kunne hverken dansk eller engelsk, og jeg kunne kun de franske gloser, som jeg havde terpet på kokkeskolen.
Men hold op hvor kunne manden gøre mig blød i knæene når han så mig dybt ind i øjenene med sine fantastiske brune øjne og fyrede en svada af fransk af...
Hvad han så sagde spillede lige pludselig en mindre rolle.

Og så var der det der med at sexe - som bare fungerede fantastisk godt mellem os. Af og til kunne jeg godt drømme om at det ikke altid skulle foregå på et højt akrobatisk plan - men bedre har jeg altså aldrig fået det!

Forklaringen på akrobatikken fik jeg måske et par måneder efter vi havde brudt - hvor jeg fandt en serie billeder af ham i et ældre pornoblad...

Lidt blød i knæene kan tanken om ham stadig gøre mig - men det er nu sjældent de strejfer mig. Og manden jeg endelig indså var den rette 6 mdr. senere er bestemt den rette for mig.

Men derfor kan men vel have lov at svælge lidt i minderne af og til - helt diskret...