fredag den 5. september 2008

Om at slukke ildebrande

Republikanerne har nomineret John McCain som præsidentkandidat og han har udpeget Alaskas guvernør, Sarah Palin, til sin vicepræsidentkandidat.
En kvinde helt uden international erfaring, hvilket McCain-kampagnen ellers i ugevis har klandret den demokratiske præsidentkandidat, Barack Obama, for.

Det skaber røre i den lille amerikanske andedam.
For en mand, der er 72 år og har været ramt af kræft fire gange, som vælger én, der er så helt og aldeles ukvalificeret til at blive præsident, det er chokerende uansvarligt
siger Paul Begala, der er politisk kommentator og var rådgiver for Bill Clinton.

Endvidere svirre det med rygte.
Rygter om at, Sarah Palins femte barn, sønnen Trig, i virkeligheden er Palins barnebarn.
Rygter om at, det er Palins ældste datter, Bristol på 17, der har født Trig for derefter at videregive ham til sin mor.

Men Sarah Palin forstår at slukke ildebrande.

Til det første svarer hun:
Jeg var ikke længe om at opdage, at hvis man ikke har et godt navn i Washingtons elite, så betragter en del af medierne en som ukvalificeret alene af den grund. Men jeg har nyheder. Jeg kommer ikke til Washington for at tækkes medierne. Jeg kommer for at tjene mit land.
Og rygterne klarede hun ved at fortælle, at hendes datter var gravid i 5. måned og ville føde barnet og gifte sig med barnets far, Levi. Hvis Bristol er gravid i 5. måned, kan det altså ikke være hende, der fødte Trig.

Jamen så kan det jo ikke blive meget bedre, vel?

0 kommentarer:

Send en kommentar