Kære du!
Jeg håber, at du har fred hvor du er nu!
Du har kæmpet så bravt og så tappert!
Men denne gang forgæves.
I din korte tid fik du skabt så megen glæde omkring dig.
Nu er dit smil her ikke mere. Tak for alt det du var! Det vil du aldrig blive glemt for!
Jeg har svært ved at lade værer med at græde - men der kommer en dag hvor mindet vil værer fulgt alene med glæde. Glæden over at have kendt dig!
*Jeg ved egentlig ikke om det hører til her. Men jeg bliver ved med at skrive det og slette det igen - så lige nu får det lov at værer her...
søndag den 21. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg havde selv i tankerne at skrive et indlæg om Kamilla - Men du gør det så godt :-)
Syns det forfærdeligt at læse, var egentlig slet ikke klar over, at hun var så syg.
Et lille PS. Det er jo din blog, så du kan skrive hvad der passer dig :-))
Åh jo - hun var syg.
Noget så forfærdelig syg. Men hun skiltede jo ikke med det.
Ja - men ved ikke lige om det kommer en tand tættere på end jeg bryder mig om...
Men tak.
Send en kommentar