onsdag den 1. april 2009

Om nørderier og appelsinsnitter

Jeg har har i den sidste uge hygget mig lidt, i ledige stunder, med denne gåde/hacker side: http://kattler.dk/hacker/1.html
Den var desværre alt for hurtigt ovre - og jeg har ikke lige kunne finde andre sider der ligner - øv!

Jeg har tilgengæld bagt appelsinsnitter :-D

Ingredienser:
100 g smør
1½ dl sukker
4 æggeblommer
1½ dl hvedemel
2½ spsk kartoffelmel
100 g smuttede, hakkede mandler
2 tsk vaniliesukker
3-4 tsk revet appelsinskal
Saft fra en appelsin
4 æggehvider, stift piskede

Smør og sukker røres godt sammen. Æggeblommer tilsættes. De øvrige ingredienser tilsættes. Æggehvider vendes i. Dobbelt portion fylder en bradepande. Bages 15 minutter ved 180 grader.
Glasur: Saften af en appelsin og flormelis.

I morgen er der skolefest - og jeg er stadig i tvivl om hvilken ret jeg skal tage med. Temaet er Igen og Igen...
Det ender nok med en simpel lakseroulade.

0 kommentarer:

Send en kommentar