torsdag den 13. august 2009

Om at sylte...

Jeg er helt pjattet med at sylte - og lige nu er det jo højsæson...
Så i den sidste uge af ferien blev det til diverse syltetøjer: Joostbær, stikkelsbær og solbær/ribs. Desuden to slags geler: ribs og stikkelsbær, 2 slags saft: solbær og kirsebær samt en portion stikkelsbærkompot.

På årets liste over kommende sylterier står endvider æble/rønnebærgele, brombær + brombær/hindbærsyltetøj, hyldebærsaft, syltede grønne tomater - og så vil jeg vove et forsøg eller to med chutney - nå ja og så diverse løse projekter :-)

Derudover går jeg og lurer på et par snapse projekter - så jeg er rigtig i gang med at sanke vinterforråd...

Jeg tænker umiddelbart på at forsøge mig med:

Thai blommechutney

* 225 g blå eller røde blommer , fx Opal
* 1 zittauerløg (ca. 50 g)
* 3 små fed hvidløg
* 2 grønne, friske chilipebere
* 50 g tørrede abrikoser
* 2 spsk brun farin
* 2 spsk friskpresset limesaft
* 2 spsk thai fishsauce (eller kinesisk soja)
* ½ tsk fint salt
* evt. 2 tsk atamon

Del blommerne og fjern stenen. Skær de halve blommer i mindre stykker. Pil løg og hvidløg. Flæk chilipeberne og fjern kernerne - under rindende vand. Snit det hele meget fint. Hak abrikoserne fint. Kog blommer, løg, hvidløg, chili, abrikoser, farin og limesaft i ca. 25 min. - eller til frugten er næsten helt udkogt og chutneyen er jævn. Smag til med fishsauce og salt.

Blommechutney
1 kg sveskeblommer
150 g løg, gerne skalotteløg
1 rød chili
20 g frisk ingefær
250 g rosiner eller sultanas
1 spsk groft salt
1 tsk knust, sort peber
400 g mørk farin eller Muscovadosukker
¼ l mild lys eddike, gerne hvid balsamico eller æbleeddike
2 tsk Rød Melatin
2 spsk sukker
evt. Atamon

Skyl blommerne, skær dem i kvarte og fjern stenene. Pil og hak løgene. Skær chili og ingefær i små tern. Kom blommer, løg, chili og ingefær i en rustfri stålgryde med rosiner, salt, peber, mørk farin og eddike. Bring gryden i kog og lad den koge ved svag varme under omrøring i ca. en time til chutney'en er ensartet og blank. Rør Melatin sammen med sukker og hæld det i chutney'en. Lad den koge endnu et par min. Hæld den på skoldede glas, der evt. er skyllet med Atamon.

2 kommentarer:

Simon Amby sagde ...

Det er farligt at læse med her. Man bliver altid så sulten ;)

Anden sagde ...

Jamen så er det jo heldig at du er på god for med pizzabageren...

Send en kommentar