I går var en lykkens dag.
Ikke alene var det en rigtig god dag - hvor mine to store først leverede en solid præstation til fodboldstævne (løb, kæmpe og ingen opbremsninger for at kigge efter sommerfugle...) - jeg havde også en forrygende hyggelig dag med en veninde + børn.

God snak - dejligt samvær og en travetur langs et brombærhegn.
Brombærrene var det pt. lidt småt med - men kun fordi de lige knap var modne - hold op hvor det ellers bugnede!

Og da ungerne så lige trængte til en afstikke på stranden fandt jeg lykken - i form af et barndomsminde der nu kan genopfriskes.
For der på skrænten stod kræger!

Kræge (Prunus domestica ssp. insititia) er det gamle, danske navn for en primitiv blommesort. Sorten er botanisk set en underart af den ægte Blomme (Prunus domestica). Det er en løvfældende busk eller et lille træ med en løs og åben vækst. Den danner både lang- og kortskud, og kortskuddene er ofte krumme. Barken er først dunhåret og meget lyst grøn med rødviolette partier. Senere bliver den tofarvet med rødbrun lysside og lysegrøn skyggeside. Ældre grene har en blank, brun bark, som skaller af i sølvgrå flager. Gamle grene og stammer får eftrehånden en grå og opsprækkende bark med smalle revner. Knopperne sidder spredt, og på langskuddene danner grenen en hyldeagtig forhøjning under hver knop. De enkelte langskudsknopper er smalle, kegleformede og spidse. På kortskuddene er knopperne mere ægformede og afrundede, og de sidder i klynger med 4-5 sammen. Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne er langstilkede, overhængende og helt hvide. Frugterne er kuglerunde stenfrugter med én afrundet sten. Frugten hedder krægeblomme.

Kræge-sylt er et af de bedste minder jeg har fra min barndom (og lad os nu ikke komme ind på om det er lidt sølle...) - og modsat f.eks. vanilliebudding fra Dr.Otker var smagen faktisk som erindret, da jeg fik et glas af himmeriget for et par år siden.

Problemet er jo så bare at forældrene er flyttet fra barndommens ø - og jeg ikke kommer der mere (en gang hvert 5. år tæller ikke...) - og kræger vokser ikke hvor-som-helst.
Men langs min lokale kyst gør de altså.

Så nu skal jeg 'blot' væbne mig med tålmodighed en 1½ måneds tid til de er modne - og så skal der syltes!
Ah - at sætte tænderne i et friskbagt stykke brød med kræge-sylt...

NB. Kræger kaldes - blasfemetisk nok - visse steder spillinger - det er ikke mig, der har fået pip*!

*I dette tilfælde i al fald...