Det er en af de dage hvor jeg bare slet, slet ikke kan finde ud af at vågne.
Trætheden sidder i min krop - jeg har følelsen af at den er lagret dybt inde i mine knogler.
Jeg ser på uret - og klokken har endnu ikke paseret 11.
Og ved, dybt langt inde, at dette bliver en ulidelig lang dag!
Og så begynder jeg at blogge.
lørdag den 16. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 kommentarer:
Send en kommentar