
Trætheden sidder i min krop - jeg har følelsen af at den er lagret dybt inde i mine knogler.
Jeg ser på uret - og klokken har endnu ikke paseret 11.
Og ved, dybt langt inde, at dette bliver en ulidelig lang dag!
Og så begynder jeg at blogge.
Om hvor lidt der sker og hvor sjældent der er røre en ganske almindelig gennemsnits ands dam.
0 kommentarer:
Send en kommentar